Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Stadbanen
Toget nærmer sig Byen, fyldes Sindet af Forventning:
dér, langt borte udstrækker sig det uhyre Dyr med
lange Følehorn og Fangarme. Det summer, brummer,
larmer dumpt ud fra det. Det glimter, lyser, flammer
op mod Himlen henover det. Saa er man der; Opholdet
paa Stationen er overstaaet, og afsted gaar det gennem
lange Gader, forbi Hundreder af Vogne og Tusinder
af Fodgængere i deres daglige Dont, der ikke aner,
hvor fængslende Skuet af dem er for den, der for
første Gang ser eller genser disse Typer.
Er det London, man kører henimod, saa er det Træk,
som griber En mest, det uhyre Omfangsrige, dette, at
Byen begynder saa uendeligt længe før man er i den;
at disse Forstæder ingen Ende tager. Man skuer ud
over et formeligt Hav af Hustage, kører langs med
Huse, over Huse; hverken Synets Skønhed eller de
enkelte Bygningers Form og Art, men Umaadeligheden
af Sten-Oceanet slaar En.
Anderledes, naar man ankommer til Paris, til Gare da
Nord f. Eks., og ved Aftentid i en Fiacre kører ind i
Byen. Selve Ankomsten overvælder ikke. Det er Turen
i Drosken, som sætter En i Sindsbevægelse. Hurtigt
er Forstadsgaderne gennemfarede og saa først
føler man, at man er der. Dér er Bule-varden,
dér Operaen. Straalende af mægtig Overdaadighed,
fra alle Sider belyst af elektriske Lamper, staar
dette Pragtbjerg dér i dette Lyshav, omgivet af
Broncestatuer, smykket med Marmorgrupper, forgyldt
foroven, omraslet af krydsende Omnibusser og Fiacrer
for neden. Og festklædte Mennesker strømmer op ad
disse brede, smukke Trapper og forsvinder bag disse
Mure af mangefarvet Marmor, Granit og Porfyr. L7Avenue
de l’Opera-lyser med sin Dobbeltrække af elektriske
Flammer! Rue du quatre Septembre gaar ud fra den med
sin rivaliserende Dobbeltrække af kunstigt forstærkede
Gasblus, der næsten fordunkler de elektriske Lamper
med deres tindrende Glans. Man skimter i Forbikørslen
blandt disse Tusinder af Skikkelser skønne Kvinder
af den rene keltiske Type, Ansigter uden megen Farve,
men med megen Karakter, Næsen fint krummet, fuldendt
skøn i Profil, den hele Figur elegant og slank, baaret
af en selvsikker Ynde; alt fra de lange Handsker til
den klædelige Hat og fra Hatten til Spidsen af Slæbet,
ét, helt og sluttet som et vandrende Digt. Man genser
Mændenes kraftige og livfulde Skikkelser, simple og
fine mellem hverandre, Blusemænd og Frakkeklædte,
men alle vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>