- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
345

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olympiafundene
345

Professor ved Universitetet i Berlin, Grækenlands
idealistiske (og altfor idealistiske) Historieskriver,
og traadte kun ud i Virkeligheden, fordi det lykkedes
ham som Kronprinsens gamle Opdrager at vinde denne for
sin Plan. Det er til Kronprinsens mægtige Indflydelse,
at Foretagendet udelukkende maa føres tilbage. Og
hvad Uegennyttigheden angaar, som røbede sig i
den Kontrakt, ved hvilken Tyskland, der paatog sig
Udgravningsarbejdet, nøjedes med Afstøbninger af de
mulige Fund og overlod Grækenland alle Originalerne,
da er den for Bismarcks Vedkommende ufrivillig; den er
visselig ikke indgaaet i hans Aand og hyppigt nok -
med Rette iøvrigt - bleven dadlet paa det Strengeste
af ham,

Formaalet med Olympia-Togtet blev fuldstændig naaet:
at lægge det hele indviede Omraade, med Grundmure og
alle Levninger af de Templer, der engang bedækkede
det, saaledes for Dagen, at man fik klart Indblik
i Enkelthedernes Ejendommelighed og Gruppering og
samlede Alt, hvad der endnu var tilovers af hine
mangfoldige Kunstværker og Indskrifter. Man har lært
meget gammelgræsk Kulturhistorie derved, men de,
der havde haabet, at man vilde finde en Mængde af den
hellenske Kunsts fuldendteste Frembringelser næsten
ubeskadigede under Gruset, har lidt en Skuffelse. Kun
Praxiteles’s Hermes og Paionios’s Nike har vakt
kunstnerisk Begejstring. Den sidste, der mangler
Forhoved, Arme og Vinger, har dog lidt for megen
Overlast til at kunne sætte Lægfolks Hjerter i
Bevægelse; men Hermes er, som et af de faa næsten
helt bevarede Originalværker af stor græsk Kunst,
bleven hilset med Henrykkelse. Det er naturligt
nok, at en virkelig Praxiteles modtages med Jubel,
efterat i Aarhundreder Kopier af ubekendte Kunstnere
efter ubekendte Originaler har været tilstrækkelige
til at vedligeholde Begejstringen for den antike
Plastik. I høj Grad indtagende er især det Udtryk
af mild Elskværdighed, der paa Fotografier efter
Originalen ligger som Solskin over Trækkene. Men
iøvrigt tilhører denne Hermes trods sin store Skønhed
allerede en Forfaldstid. Betegnende nok er Kappen over
Træstammen det i teknisk Henseende mest Fuldendte,
hvormed hverken Hudens Beskaffenhed eller Haarets
Behandling kan sammenlignes.

Efter min Opfattelse fortjener de to Statue-Grupper
fra Zeus-templets vestlige og østlige Gavle, som man
nu har udstillet i to kolossale Gavl-Trekanter af Træ
i Gamposanto-Ruinens store Hal i Museets umiddelbare
Nærhed endnu større Opmærksomhed end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free