Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Faa den Schlesiske
Banegaard
Læber hverken kan spise eller drikke eller sove, men
lider tavs. Nu og da nærmer Faderen sig ham - han er
Snedker og fra de polske Provinser og ser ud, som var
han akkurat bleven voksen - og stryger med vemodig
og afmægtig Medlidenhed Barnet over Hovedet. Fra
Moderens Øjne glider den ene tunge Taare efter den
anden ned ad Kinderne.
Straks efter et Togs Ankomst lader Komiteen alle
Børnene bade og deres Sundhedstilstand undersøge af
jødiske Læger, der
frivillig har meldt sig dertil. KL lOs anrettes for
alle et Maaltid. Da Udvandrerne jo ikke har Raad til
at drikke 01 paa Stationerne, forsyner de sig til
Rejsens Fortsættelse med Vand; de har de mærkværdigste
gammeldags Kedler i Haanden, som de iler bort med
for at fylde. Disse Kedler, nu og da en Kaffekande,
nu og da et Tæppe til at vikle Barnet i, det er i
Reglen Alt, hvad de fører med sig. Kun Føreren havde i
Dag en Rejsetaske og en lille beskeden Haandkuffert
Det var en rank, ganske smuk, tavs og ensom ung
Mand. Han havde kastet sin luvslidte Overfrakke -
han alene havde to Frakker - frit over Skuldrene og
mønstrede stadig med aarvaagen Opmærksomhed sin Skare,
passede paa, at Familierne kom i Vogn sammen, og at
de ugifte først steg ind, da de gifte havde faaet
Plads. Man er jo vant nok til at se Udvandrere, naar
man er bosat i Berlin. Man behøver kun ved Middagstid
at gaa hen paa Lehrter eller Hamborger Banegaard
for at se de Schlesiske og polske Bønderfamilier
med deres Smaabørn, deres tykke Dyner og deres (New
York eller Chicago mærkede) Trækasser sidde ventende
paa Toget, der skal bringe dem over Hamborg eller
Bremen paa Vej til den nye Verden. Men saa fattige
disse Udvandrere end er, deres Armod er intet mod de
jødiske Udvandreres fra Rusland.
Maaltidet i Ventesalen var til Ende - undtagen
for de Smaabørns Vedkommende, der laa ved Brystet;
de drak endnu. Vort Børnetøj kom til god Anvendelse;
kun fik vi desværre en langt større Flok af unge Mødre
om os, end det var os muligt at hjælpe. Der var en,
som end ikke havde Svøb til sit Barn, men bar det
viklet ind i et gammelt Shawl. Hist og her prøvede en
ung Kvinde med glædestraalende Øjne en ny, ren Bluse
paa sin Purk, stillede ham op for sig og kunde ikke
blive træt af at beskue ham i hans nye Pragt.
Der var nogen Tid til at Toget skulde gaa.
Vi benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
