Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Schiller og Shakespeares
Skygge
begge disse Lande dybt, indtil i Frankrig
Diderot, i Tyskland Lessing bragte det paa Fode
igen. Ejendommeligt for det er, at det alt fra først
af i England har Tilskuernes sædelige Forbedring til
Formaal; i Frankrig lægger det endnu stærkere an paa
den dydige Rørelse, og i Tyskland bliver det under
Gott-scfaed helt og fuldstændig begrædeligt. Vinder
det nu end under Diderots og Lessings Behandling
fastere, kunstnerisk Form, saa klæber dog ogsaa hos
disse Mestre nogen Plathed ved det.
Og det fordi det borgerlige Drama er en formanende
Oplysningstids Barn og længe har beholdt et
Modermærke.
Spørgsmaalet er nu: Ligger den Plathed, som det
borgerlige Drama ofte har lidt af, i Kunstarten eller
ikke? Lader det sig ikke godtgøre, at de Mangler,
det historisk har fremvist, har været Digternes eller
Tidsalderens? Og lader dette Skuespil sig ikke bygge
op paa en ny, sædelig og kunstnerisk Grundvold? Man
maa, før man gaar til Besvarelsen af Spørgsmaalet,
mindes, hvorledes det borgerlige Drama i Tyskland
udviklede sig efter Lessing, og hvad Skikkelse det
havde antaget, da Schiller rettede sine Pile imod
det.
Det havde under Schroders, Ifflands, Kotzebues,
Claurens Hænder bredt sig utroligt som flovt
formanende Underholdnings-skuespil, det vil sige som
Skuespil uden Stil.
Der var den Gang og har siden altid været en
dybere Kløft mellem den egenlige Kunstpoesi og
Underholdningspoesien i Tyskland end i andre
Lande. Det beror paa den Vanskelighed, de tyske
Kunstdigtere har havt ved at opfatte ,og gengive
Virkeligheden, deres Samtids Liv og Formaal; de
har nødtvungent maattet overlade dette rige Felt
til de ukunstneriske Underholdnings-skribenter,
der har vundet Publikum ved at tale til det om dets
Hverdagsliv, og som til Gengæld er blevne forfulgte
med Spotte-gloser af de fornemme Forfattere, de
egenlige Digtere, hvem Masserne lod i Stikken.
Paa den Tid, da Shakespeares Skygge fremmanedes,
var hin Kløft mellem to Grupper af Teaterdigtere og
den ene Gruppes saare lille, fornemme Publikum,
den andens lidet kræsne, men talløse, bleven
uoverskridelig. Tidens to store Digtere, Goethe
og Schiller, havde begge løbet sig fast i en falsk
Idealisme, og Underholdningsliteratorerne var sunkne
ned i en formløs, stilløs Naturefterligning uden
kunstnerisk Værd, men hvori der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
