Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Julius
Lange
mig blind paa alle de Bogstaver. - - Jeg kan ikke
lade mig spalte af Grubleri. Den Student Bødtcher,
der skød sig for nylig, efterlod sig et Papir, hvorpaa
der stod, at han havde følt, et Menneske maatte være
enten en eller tre, men han var to og derfor skød
han sig. Det at have nok saa mange Jeg’er, som Poul
Møllers Licentiat, gør slet ikke noget, men at være
to, det er sandelig en tilstrækkelig Dødsaarsag. Folk
finder Ideen i Heibergs De Nygifte saa rædselsfuld;
den er netop uendeligt human og den Tanke dybsindig,
at den, hvis Skyld og Straf vejer op mod hinanden,
maa leve sit Liv om igen. Det Forfærdelige er ikke
den Fornemmelse, at man havde levet før paa Jorden
eller kunde komme til at leve igen f. Eks. paa
en anden Klode; det eneste sande Rædselsfulde er
Dobbeltgængen. Derfor har Greven i Wilhelm Meister,
der tror at se sig selv, en lovlig Grund til at blive
vanvittig.
Da vi omtrent var ved hans Hjem, sagde han: Aarsagen
til at vi saa daarligt forstaar hinanden, eller at vi
angaaende dette Punkt egenlig kun hver for sig kan
fortælle eller tale, men ikke samtale, er dog den,
at vi begge er saa ganske blottede for Erfaring og
Menneskekundskab. Hertil kom nu den smukke Aften,
der har forledt os til at gaa ind paa Omraader, man
maaske aldrig burde berøre, og dog hvem véd, maaske
er det godt, engang at faa talt ud og fejet ud.
II
Der fremtræder i denne tilfældige Samtale, gengivet
blandt hundreder, nogle betegnende Egenskaber ved
Julius Lange’s Væsen som Yngling. Han er sig den
græske Kærne i sit Naturel bevidst; han betoner under
sin Ligegyldighed for oldnordisk Arkæologi med en
vis stolt Selvfølelse, at hans Liv har faaet sin
Indvielse af den græske Muse. Men det er dog saare
langt fra,, at hans Hellenisme er fuldstændig eller
følgerigtig. Lige op ad den ligger - uden at han ret
selv føler den Dobbelthed, hvori han under sin Angst
for at spaltes lever - en kristelig Skrupu-løsitet,
der atter og atter opkaster Spørgsmaalet om den
kunstneriske Livsopfattelses Retsgrund, atter og
atter underkender og miskender den, og en Sky for
Tanken som kritisk opløsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
