Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
445
By saa festlig, nemlig den bestandige fine
Klokkekimen. Det egenlig Nye ved det Hele, det er dog
Farverne. Jeg har tit grebet i Baglommen efter min
Tegnebog for i en Fart at tegne et lille Parti, som
jeg kunde overkomme, men jeg har næsten altid følt,
at det dog ikke vilde nytte noget, naar jeg ikke kunde
tage Farverne med. At jeg er en Tramontaner, har jeg
mærket tit paa én Ting, nemlig at jeg endnu har den
slemme Vane at glæde mig mest over det, som jeg ser
mod Solen, i Transparentbelysning, det vil med andre
Ord sige, at jeg ikke endnu har lært ret at skønne
paa og forstaa Farven ved fuldt Lys, men uvilkaarligt
søger til det, som egenlig ikke er Farve. Her er,
om jeg saa maa sige, noget saa selvstændigt og
substantielt ved Farven, som en Nordbo i Begyndelsen
næsten kun kan forundre sig over, men ikke ret
nyde. Og saa en Varme og Mildhed i Luften. Jeg
forsikrer dig, at her er, naar Solen skinner, vel
at mærke, varmere end der var i Sommer paa Møen
.... Men jeg er dog ganske glad ved, at vi snart
(imorgen Formiddag) skal bortføres af en Vetturin ad
Genua til. Det er altfor meget blot Nydelse. Her er
ingen Kunst, ikke det mindste; og det længes jeg dog
mest efter. Og det, at det er en saadan Nydelsens By,
har ogsaa medført adskillige Ulemper og Grimheder,
navnlig disse fæle Villaer, opførte af Engelskmænd, og
dernæst har det medført Engelskmændene selv; og de maa
rigtignok krænke et følende Hjerte. Allesammen uhyre
store Næser, Mandfolkene uhyre store Bakkenbarter,
Fruentimmerne uhyre store Krinoliner, og begge Køn
ganske smaa bitte Hatte. Og saa ligger de bagud i en
Karosse og véd neppe, om de gider set paa det Hele
af bare Dovenskab; saa er dog Franskmændene meget
bedre; mine Rejsekammerater traf en superb ung Mand
(Bedstefader til en 14aars Dame) som gjorde myrderlig
Kur til vore Damer, og gav os alle Champagne; det
var et ældre Bekendtskab. Man spiser og drikker ogsaa
altfor godt her; saaledes fik vi idag en fabelagtig
Middag - min Gamle holder nok af at spise godt -
med Guldfasaner, serverede med Halen paa et Fad.
Kunst! Kunst! Det længes jeg efter; det er dog
derfor, jeg er kommet herned. Det kan jeg sige uden
Storsnudethed.
Men noget Kunst har jeg da ogsaa faaet, nemlig
Kirkerne i Koln, Dijon og fremfor Alt Strassborg. Kære
Ven! Sælg din Skjorte og rejs til Strassborg! Vi var
der hele første Juledag, og jeg fik den dog set saa
meget inden og uden, at jeg indsaa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
