Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
449
Man vil have bemærket, at Lange allerede i dette sit
første Brev griber en Lejlighed til at fremhæve de
gode Sider hos den gamle Rigmand, han ledsagede. Det
Samme gentog sig i alle hans Breve, netop fordi han
hos sin Læser forudsatte en Tvivl og fordi han var for
stolt til at hjemsende Beklagelser. Alligevel kunde
Stillingen til sine Tider være vanskelig nok. Den
gamle Herre var en stædig og sær Karakter, stærk nok
til at kunne kaldes en Original, men ogsaa smaalig
i sin Paaholdenhed og ingenlunde utilbøjelig til at
lade sin unge Rejseledsager føle dennes underordnede
Stilling. Han havde det for hans Ledsagere ubekvemme
Princip aldrig at give Drikkepenge i noget Hotel,
saa de stadig forlod ethvert Stoppested paa Rejsen
under en Skylle af fremmumlede Forbandelser fra
Tjenerskabets Side. Han lærte sig aldrig Italiensk,
talte det ikke desmindre bestandig paa den umuligste
Maade, og dette i Forening med hans Sparsomhed
afstedkom højst pudsige Optrin. Saaledes gik han
fra Haarskærer til Haarskærer i Rom, stak Hovedet
ind ad Døren og spurgte: Volete tagliarmi la testa
per mezzo franco? (Vil De skære Hovedet af mig for
en halv Franc?) Mere generende var det naar han gav
Selskab, i Forvejen talte de Cigarer, han om-bød,
en til hver Indbuden, og sørgede for, at der ingen
blev tilovers til Lange, til hvem Rækken kom sidst.
Det følgende Brevfragment viser, at
Smaavanskelighederne ikke tog paa Langes Humør.
Rom d. 27de Januar 1862
Min rare Dreng! Jeg er dybt bedrøvet over din mentale
Tilstand. Jeg skænder ikke, jeg farer ikke voldsomt
frem imod dig, men jeg er dyj)t bedrøvet; og jeg
sætter mig til at skrive det andet Brev fra Rom til
dig uden at have modtaget det første fra Kjøbenhavn
fra dig. Jeg overlader til dig selv at sige, at det er
ædelt handlet af mig. Maaske vil du finde det og sige
det, maaske ikke! Jeg er resigneret. Hvis du nu engang
skulde gaa i dig selv og skrive, tør jeg maaske haabe
(jeg véd ikke om du mærker, jeg er bitter), at du vil
opfylde dit Løfte og sende mig dit Fotografi. Det skal
du nu vide, at jeg vil have og ikke lade mig spise af
med Sludder. Havde jeg dig saasandt i Maaneskin paa
Smedelinjen, saa fik du Bank. Forresten kan det nok
være, at den Kardinal, som modtager Brevene paa Post-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
