Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
473
Fremgangsmaade, som fører til et daarligt
Resultat. Ved at se Brevet igennem, opdager jeg, at
jeg har tilegnet mig en vis udfordrende Tone. Deri
har jeg gjort vel. Med Humørsmennesker maa man være
bevæbnet i fuld Plade, da man ikke véd, hvordan man
finder dem.
Dette Brev har bl. A. Interesse, fordi det viser,
hvilken Magt her i Danmark Hegelianismen paa dette
Tidspunkt havde ikke blot over de Filosoferende,
men over en Aand som Lange, der afskyede
virkelighedsfjernt Grubleri og nærede den stærkeste
Mistro ikke blot til Filosofien i al Almindelighed,
men særligt til dens Metode. Hele hans Tankegang
bevæger sig i Hegelske Baner og Formler; han anvender
her stadigt Ord og Vendinger, der i vore Dage er
gaaede af Brug. Det lille Digt, som Brevet efter mit
Ønske meddeler mig, da jeg troede at have bortkastet
en Afskrift deraf, forekommer mig paa en meget smuk
Maade at gengive Langes Sjæleliv som det i denne hans
tidlige Ungdomstid var. Man sporer ogsaa her det dybe
Indtryk som Strassburger Munsteren havde gjort paa
ham.
Her følger et udateret Brev fra det Tidspunkt, da
han var flyttet ind paa Ehlers’ Kollegium, skrevet
fra én Gade i Kjøbenhavn til en anden, formodenlig
som Fortsættelse af en Samtale - Lange skrev hyppigt
den Art Breve. I dette fornemmes Eftervirkningen af
de Studier over Michelangelo, han paa Rejsen havde
foretaget
Fredag Aften
Kære Georg! Der er den Vanskelighed - Ubekvemmelighed
vilde Madvig kalde det - ved Michelangelo, at han
paa den ene Side er den aldeles ensomme Mand og paa
den anden Side vel af alle Kunstnere har øvet den
stærkeste, mest paavise-lige og soleklare Indflydelse
paa sin Samtid og Eftertid.
Han var, som Raffael kaldte ham, ensom som
Bøddelen. Han er saa ensom, som Delaroche har malt
ham i Hemicyclen. Ikke alene de ydre Omstændigheder
og Kendsgerninger viser det: at han ingen Skole
i egenlig Forstand dannede; at han, da han indlod
sig paa at bygge Peterskirken, forlangte og fik en
pavelig Bulle for, at hans Vilje til evig Tid skulde
være den ene herskende ved Bygningen; at han kastede
Florentinerne ned af Stilladset i det sixtinske Kapel,
stak Nøglen i Lommen og ganske alene der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
