- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
475

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange
475

betyde stadiosas Juris, en Benævnelse, jeg dengang
førte.*) Brevet er afbrudt midt i og Teksten giver
Plads for et stort Hovede af en Mand med Cigar i
Munden og Hatten paa Snur.

Gode Sj.I (?)

Jeg er i dette Øjeblik ankommet fra Himmerig - du
anser mig vel ikke for gal. Jeg mener naturligvis
ikke det rigtige Himmerig, men kun det foreløbige,
hvor jeg søger den timelige og ikke den evige Hvile -
og der paa Himmerig fandt jeg Illustreret Tidende,
hvori jeg læste en Historie, som umulig kan være
mere end en 5 Dalers Penge værd. Det glædede mig,
at du dog har forregnet dig lidt, idet du har solgt
din og din Muses Førstefødte som Slave til Magnus og
Delbanco. Da jeg havde læst den, følte jeg en blid
Længsel efter at tale med dens Forfatter, en Længsel,
som du og andre tænksomme Læsere vist tit kan føle
Magen til ved Læsningen af Shakespeare, Sofokles og
Andre. Hvis jeg havde troet paa Heibergs berygtede
Paradoks, at naar Digterens Værker er i Himmerige,
maa han selv være i Helvede, saa havde jeg bare
behøvet at gaa tvers over Skindergade og søge dig
i Kafeen ligeoverfor; men jeg har aldrig troet paa
det, og jeg antager, at du ved at bevise dit Alibi
iaften, vil kunne levere et glimrende faktisk Bevis
imod dette Paradoks og derved - maaske ligesaa meget
som ved din sidste Afhandling om Romeo og Julie -
gøre Epoke udi Æstetiken. At gaa ned i Laksegade
forekom mig for umageligt - derimod at skrive dig et
Brev til, det var baade mageligt og originalt. Siden
Brevet paa en Maade kommer fra Himmerig, kan du jo
betragte det som et Slags «Gengangerbrev». Jeg maa
først og fremmest tilbagekalde.........

Man vil have agtet paa, hvor hyppigt Heibergs Navn og
Værker forekommer i Langes skriftlige som mundtlige
Udtalelser i hint Tidsrum. Vi elskede og beundrede
ham begge to; men naar Lange dog var til en vis Grad
stridbart stemt imod ham, laa det i, at Heiberg,
der i levende Live saa længe havde været Smagens
Diktator i Danmark og i denne Egenskab var bleven

*) Smlgn. ovenfor Samlede Skrifter XII, 163.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free