Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Julius
Lange
Florens 8. Dec. 1867
Jeg havde tænkt paa, blandt Andet at skrive Noget til
dig om Florens, men nu er det blevet silde. Her er en
ganske ubegribelig Rigdom, især af Malerkunst, saa jeg
af en overstrømmende Masse af Opgaver næsten er bleven
doven. Dog er jeg kommet virkelig ind i meget her,
som jeg før var udenfor eller kun kendte paa anden
Haand. Men jeg er egenlig bleven for stringent,
hvilket noget hindrer mig i en let Tilegnelse af
Meget, hvad dog er ganske nødvendigt, naar man ikke
kan leve hele sit Liv i Florens .....
Hvad skal man gøre med en Stue i Palazzo Pitti,
hvor der hænger fem Billeder af Raffael (hvoraf i
alt Fald de fire er ægte og fortræffelige, og det
femte, som kan vække grundede Tvivl, eo ipso ogsaa
kræver Studium), desuden Pertigino’s bedste Billede,
meget fremragende Billeder af Andrea del Sarto, Fra
Bartolomeo, Sebastian del Piombo, Giorgione osv.? Man
skal naturligvis se paa Billederne, svarer du - men
inde i den næste og næste og næste osv. osv. Stue i en
Evindelighed og i Ufflzii’s mangfoldige Sale er det
akkurat lige saa galt fat. Og saa Kirkerne med deres
Hærskarer af Malerier! Det er mig en ren Umulighed,
det keder mig til Døde, at gaa med en Rejsebog omkring
og se lidt paa det Altsammen; jeg bider mig fast i
en halv Snes Centrummer og tager saa det andet som
Krese uden om. Vil det med, saa hænge det paa. Nu er
det ellers paa Tide, at jeg kommer til Antikerne her;
ellers kommer de rent i den sorte Gryde.
Hils dine Forældre og Brødre meget. Ønsk Ernst Held
med hans Ønskers Opfyldelse og bed ham om at tænke
paa mig, naar han bliver Direktør for Londons Bank,
hvilket engang var hans Ærgerrighed. Det er nok dér,
at de tager Sovereignerne op med Ildskuffer.
Din Ven.
I Rom blev Langes Ophold forstyrret og formørket
ved en alvorlig Tyfusfeber, der fjorten Dage efter
Ankomsten angreb hans Hustru. Nogle Uger gik hen i
den største Bekymring, og da denne ved hendes Bedring
begyndte at vige, traadte Bekymringer for Fremtiden
i Stedet. Hans Breve indeholdt i nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>