- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
519

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange
519

af en Hændelse - og saa der en literær Korrespondance
fra Danmark, hvori fandtes en meget anerkendende
Omtale af Bogen med det paafaldende Tilføjende, at
den var dediceret til Julius Lange, hvilken Person,
da han nøjere bestemtes som Kunstkritiker, rimeligvis
er identisk med Undertegnede. Kære Yen! Hvad er nu det
for nogen Narrestreger? Jeg synes, at du kunde have
ventet med at gøre mig en slig Ære, til jeg var bleven
Konferensraad, hvilket jeg maaske nok bliver. Jeg
erindrer, at jeg engang havde det Forsæt, der gik
samme Vej som adskillige andre menneskelige Forsætter,
at udgive en Bog og dedicere den til gamle Puggaard,
som havde den ubestridelige Fortjeneste af mig at
tage mig med til Rom; men jeg vil tilstaa ærligt, at
jeg Ikke har havt den Tanke at udgive en Bog for det
Første og dedicere den til dig. Jeg vilde vente til
du var bleven Konferensraad, og til jeg efter dit Navn
paa Dedicationsbladet kunde have tilføjet en Række af
ti Linjer: Medlem af osv. osv. osv. osv. (hundrede
lærde Selskaber). Da jeg ikke er Medlem af Andet
end Samfundet i al Almindelighed, synes jeg, at mit
Navn maa staa saa underlig bart, og ikke afgive det
tilbørlige Smykke for en pæn Bog paa det Gyldendalske
Forlag, Thieles Bogtrykkeri (?). Mit Navn er min Sjæl
saa flovt paa mine Vegne, at det gerne, hvis dét ikke
var godt prentet, hvor det staar, vilde blive ganske
magert i Typerne og krybe sammen i et Hjørne eller
om paa Bagsiden af Bogen; rødme gør det dog ikke,
da røde Bogstaver vilde være endnu mere pralende;
det vilde hellere blegne, dog uden at blive ganske
hvidt. - Men nu ret Alvor og Spøg til Side! Da jeg
læste det, havde jeg naturligvis adskillige blandede
Følelser. Jeg blev rørt paa min Side-Forfængelighed,
der hvor Kildrepunktet ligger paa den menneskelige
Sjæl. Der vilde jeg dog være bleven mere rørt,
hvis Du havde været Konferensraad; desuden ledsages
slige Følelser hos mig altid af et Nag over, at det
er Andre, som gør mig Ære, og at jeg gør saa Fandens
lidt for det selv. Jeg blev dog endnu mere rørt paa
min Ven-skabsprik, over at du virkelig gør saa meget
ud af mig, at du vil have mit Navn sammen med dit paa
saadan en Bog. Du er jo ogsaa ikke alene min bedste
Ven, men snart den Eneste - Gud bedre det! - af dem,
som jeg har levet mit Ungdomsliv med; ja jeg har i
Grunden (med Undtagelse af min egen og min Hustrus
Slægt) kun meget faa, som bryder sig rigtig personligt
om mig hjemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free