Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Julius
Lange
blev godt kommanderede; det var Soldatersejre
trods Generalernes mindre gode Planer. Moltke,
der jo er dansk af Fødsel - ak! gid vi havde
beholdt ham! - er skønt Stueofficer en uhyre stor
Taktiker. Franskmændene siges atter her at have alt
for lidt Skoledannelse og Opdragelse. Jeg vedbliver
at haabe, at deres Tropper er bedre.
Herved lader jeg Eder vide, at jeg véd, et
fransk Troppe-korps indskibes fra Gherbourg for
at gaa til Emden, Jahde og sandsynligvis ogsaa til
Slesvig. Frankrig vil forsøge at rive os med. O gid,
gid, gid de Pjalte, der regerer os, nu vilde samle saa
megen Hønseforstand, at de indser, vor eneste Frelse
er ubetinget Neutralitet. Formaaede jeg det blot,
vilde jeg skrive Artikler i alle Bladene (jeg véd
ikke, hvad disse siger) for at anraabe de Styrende
om dog ikke at være Pattebørn. Sejrer Frankrig,
faar vi Nordslesvig; Frankrig er nødt til at opfylde
hvad det selv før har fordret. Ingen Fare truer os
fra Frankrig. Sejrer Prøjsen, er vi knuste, hvis vi
begaar den forrykte Handling nu straks at slutte os
til Frankrig. Ak! desværre, vi véd jo alle, af hvilke
Intelligenser Danmark ledes. Store Himmel! naar
jeg betænker, at hele Landets Velfærd ligger i
Rosenørn-Lehns(!) Hænder. - Frankrig har begyndt denne
Krig under daarlige Auspicier/synes jeg. Det første
Offer var den stakkels Prévost-Paradol. Uden Overtro
finder jeg, det er et stygt Varsel, at han skød sig
en Pistolkugle gennem Hjertet ved det blotte Nys om
Krigserklæringen.....
Jeg ræddes, jeg skælver for, hvad Idioter som
Bille og Ploug i Øjeblikke som dette kan gøre vort
stakkels Land og dets Befolkning for frygtelig og
ubodelig Skade. At ogsaa to kundskabsløse Folk som
de skal have saadan Magt i vor Ravnekrog. Man burde
dog idetmindste have saa megen Omsigt at oppebie,
hvorledes Krigslykken drejer sig. Og hvilken
Absurditet er saa ikke den Krig! Hvilket Afsind,
hvilken Forbrydelse mod Menneskeheden! Naar jeg
betænker, at mere end én Million Mennesker i dette
Øjeblik samler alle deres Tanker og Kræfter for
under allehaande Savn og Strabadser at sønderlemme
hverandre, da ser jeg Voltaires Aand for mig i Skyerne
og hører ham raabe ud over al Verden, om denne Jord er
en Daarekiste eller ej. Ak blot ikke vort Ministeriums
Kabinet er saadan Noget! Hvilken Frase vi plejer at
skrige ud hjemme: «Lad os blot ikke bilde os ind,
vi faar Lov at være neutrale!» Ussel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>