Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 Julius
Lange
dvælede ved sin Neddykken i Nydelsernes Malstrøm, der
jo havde været hans Livs Ulykke, kom hans Hoved nogle
Gange ilfærdigt hen til Vinduet for at han desbedre
kunde nyde Skuet af en kvindelig Ryg eller Nakke,
og endelig blev Fristelsen ham saa overvældende, at
han - gørende en brat Ende paa Eposset -. som en Slags
oplysende Kommentar foer ud paa Gaden for at lade sit
Toilette virke med dets falde og samlede Magt. Det
var ogsaa dejligt. Meget snurrig Fyr!........
Bjørnson har skrevet en Arnljot GeUine, som efter
Sigende ikke kan læses uden stærk Benyttelse af en
Ordbog, der endnu ikke er udgivet. Kongsemnerne
spilles, som du vel véd; jeg har endnu ikke
set den. Det er maaske din Fortjeneste, at den
spilles. Hils Roma! Roma! Roma!
Din Ven
Jul. L.
Mit Sygeleje varede et Par Maaneder længere end
Lange antog; jeg begav mig først i Midten af Juli paa
Tilbagevejen til Danmark og traf Lange i Dresden, hvor
jeg gjorde Holdt. Vi tilbragte et Par udmærkede Dage
med hinanden. Henrik Ibsen opholdt sig da i Dresden;
jeg lærte ham at kende og i Ibsens Hus tilbragte
Julius og jeg i Forening en Aften. Ibsen og Lange
fortsatte efter min Bortrejse deres Omgang.
XV
Efter min Tilbagekomst hændte der mig med Julius noget
højst Ejendommeligt. Uden nogensomhelst Opfordring
eller dertil given Anledning fra min Side sendte han
mig i et længere Brev (der straks blev tilintetgjort)
en Redegørelse for en Sag, han fra sine yngre Dage
af lidenskabeligt bebrejdede sig selv. I Aarenes Løb
var denne Sag svulmet for hans Fantasi, og med sit
samvittighedsfulde, ærekære, fintfølende og grublende
Sind havde han ligesom ikke Ro, før han fik en Anden
meddelt hvad der trykkede ham. Ingen, hvis Æresfølelse
ikke var kilden til det Yderste, vilde have skænket
Sagen Tanker. Nu lagde han den aaben for mig i et
Brev, da det var ham vanskeligt at tale om den;
brugte mig som den Angrende i den katolske Kirke an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
