- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
552

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552 Julius
Lange

de Ting, som gaar dybest i Individualiteten, og som
tvinger den til at tage Parti for eller imod. Vi er
desuden alle en Smule «offenlige Personligheder»,
tager i alt Fald offenligt Ordet. Da du nu ubetinget
er den hurtigste og aktiveste af os og tillige
har en Tilbøjelighed til det Radikale og Ekstreme,
saa kommer hint Forhold, hvoraf jeg meget villig
indrømmer, at du tit maa kunne blive træt, jo næsten
af sig selv, naar ikke vort Venskab skal synke ned
til et rent Vaneforhold, hvad der ikke vilde sømme
sig for det. Undertiden er vor Modstand en Slags
Nødværge fra vor Side, da din livfulde og heftige
Overbevisning i flere Ting kan gøre dig - i alt
Fald for en Tid - utaalsom mod anderledes Sindede;
undertiden udspringer den vel ogsaa af Interesse for
dig og for din Stilling i det lille, sluttede Selskab,
som man kalder Danmark. Jeg beder dig om ikke at
kaste Vrag paa den og først og fremmest ikke at tro,
den er uvenskabelig. Vi er virkelig dine Venner -
jeg tror ogsaa at kunne svare for de Andre. Jeg vilde
gratulere os i høj Grad til, om den Betænksomhed,
som du forleden Dag indrømmede at vi havde forud for
dig, maatte komme dig og din Virksomhed til Gode:
den er virkelig godt ment.

Et Par Ord om nogle af Enkelthederne ....

Jeg er en Stymper i Middelalderens Historie, men jeg
tror endnu ikke paa Rigtigheden af den Skildring af
middelalderlige Tilstande, som findes i din Bog. Man
kan ved en Sammen-pakning af i og for sig rigtige
Fakta faa noget ganske Forkert ud. En saa tyk og
ubetinget Sværte passer ikke paa noget Historisk
i Verden. Saa overordenlig lidet reguleret som den
Tidsalder var: den affødte Gotiken; saa har den jo,
som Figura udviser, havt en uhyre Sum af materiel
Kraft tilovers. Og man mene nu om den gotiske Kunst,
hvad man vil, saa passer din Skildring af dens
Tidsalders flæbende Forrykthed virkelig ikke til dens
Aand ....

Du maa ikke sige, at du «ikke har sagt Andet, end at
du beundrer de gotiske Bygmestre og de Kæmpeværker, de
ud-førte». Læs, hvad du har sagt. Er det Beundringens
Tunge-maal? Det vilde det endog være for meget at
kræve, da vor Beundring jo er og skal være betinget;
men det er ikke engang Retfærdighedens.

Jeg gør ikke Nar af, hvad du siger om Natten. Din
Hovedtesis, at Thorvaldsen ingenlunde helt er græsk,
er jeg fuldkorn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free