Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
555
kan interessere, meddeles det altsaa, at I
Forklaring og Forsvar
enkelte Steder (Saml. Skrifter XIII, S. 402 og 432)
skyldes Jullus Lange.
Et skarpt Øje vil let genkende hans Stil i det
følgende Stykke med dets Ro, dets Vid og - dets
At-Sætninger:
Man søger at vinde en let Sejr over mig ved at føre
alle Nationens gamle og ærværdige Traditioner i
Ilden mod mig. At jeg imidlertid har Hjerte for disse
Traditioner, det har jeg dog maaske adskillige Gange
vist. Jeg tror at have godtgiort. at jeg vel forstaar
at vurdere det Udmærkede, som er fremkommet hos os;
jeg tror endog at have vist, at jeg kan vurdere
det nok saa godt som mine Recensenter kan det. Min
Forfattervirksomhed er dog ikke begyndt med min sidste
Bog. Men jeg tror paa den anden Side, at der intet
Syndigt er i at mene, at der nu er en Pause i vor
Literatur, og at vi ikke længere kan leve af de Opkog,
som lyriske Poeter og Føljetonister af en ikke videre
høj Rang stadig byder os. Dagbladet griber i sin
Føljeton saa hyppigt til Blomstersamlinger af gamle
Adresseaviser og lignende literære Antikviteter;
det lever saa godt af Fortidens Smaaligheder, at
man ikke kan undre sig over, at Fortidens Storhed
forekommer det aldeles blændende og fyldestgørende
for et Aartusinde endnu. Men jeg tror dog virkelig
ikke at have begaaet nogen Synd mod Fortiden, jeg
tror at have truffet Manges stille Tanke, naar jeg
spørger: Hvad saa? Jeg anser en vis Utaalmodighed
for en Dyd, fordi den er aldeles nødvendig til at
holde Fremgangen i Aande. Jeg paastaar, at Enhver,
som tilgavns roser sin egen Nation og fortæller den,
at Alt er paa det Bedste i den, gør den en daarlig
Tjeneste, selv om han meler sin egen Kage derved osv.
Man agte især paa denne Vending: «Det danske Folk
har altid havt stor U tilbøjelighed til at komme
ud af vante Tilstande og det elsker i høj Grad sin
Magelighed. Det er mageligere at blive i de lune Dyner
end at staa op og tage en ren og kold Skjorte paa; det
kribler i Kroppen, naar man faar et koldt Styrtebad,
men det er renligt og styrkende. Især lød Dagbladets
Recension som et Svar $ybt nede fra Dynerne^. Her er
det Lange, der taler Ord for Ord.
Han havde, som paavist, ikke lidet at indvende mod
Adskilligt i det første af mine Skrifter, der vakte
større Opsigt. Men med hvor megen Sympati han fulgte
min Debut som Foredragsholder i hint Efteraar 1871
og hvor helt den gamle dybe Spaltning mellem vore
Grundsynsmaader var udjævnet, det lagde han for Dagen
i en lille Fortælling, som han dengang skrev og som
(anonymt) blev trykt i Illustreret Tidende for 31te
December 1871. Paa den sidste Dag af dette Aar,
der satte Tidsskel i min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
