Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Julius
Lange
deret paa Linnedet over sit Vaskebord for daglig at
have dem for Øje.
Det er interessant at se, hvorledes de
Ejendommeligheder, vi saaledes har iagttaget, giver
sig Udtryk i Julius Langes Lune, i hans Bestemthed og
hans Behandling af det danske Sprog, hvor han skriver
det for Offenligheden. Hans Konservatisme ytrer sig
drillende mod hans formentlige Modstandere. Saaledes
til Karl Madsen: «Jeg kunde hilse dig fra Parthenon
og de andre gamle Bygninger hernede. De er aldeles
ikke byggede i japansk Stil, og de ser ud som
om de var ganske stolte af ikke at være det» Hans
Radikalisme ytrer sig afvisende som i denne Vending:
«Jeg tror, du maa indrømme mig, at den Formel: vi
véd slet ingen Ting (f. Eks. om Gud og Udødelighed)
misbruges til en Stopper for Tanken, hvor den begynder
at blive ubehagelig og føre hen, hvor man ifølge
sine Præcedenser er bange for at komme». Fortrin og
Mangler ved sin Sprogbehandling sammenfatter han
et Steds i Sætningen: «Jeg har i det hele megen
kritisk Formsans og føler det somme Tider som en
Lidelse. Derfor er jeg ogsaa langt mere ængstelig
end vovet i min Sprogbehandling (og slægter heri min
Morbroder, Fr. Paludan-Muller, paa).» Han forsøgte
da heller ikke at give sin Dickens’ske Humor noget
Udtryk i sine Bøger.
Det havde været Langes Haab og Ønske at faa det
nye Kunstmuseum under sig; det smertede ham, at han
blev afspist med Skulpturafdelingen; ti han havde
fuldt saa stor Sagkundskab med Hensyn til Galleriets
Bestand af Malerier. Ved sin ihærdige Flid var han
efterhaanden bleven ikke blot den geniale Iagttager,
han var anlagt til, men en af de lærdeste Mænd i sit
Fag, der havde besøgt alle Europas Museer talrige
Gange for atter og atter at forelægge dem Spørgsmaal,
paa hvilke han hjembragte Svar. Han afslog en Masse
Anmodninger om journalistisk Arbejde for helt at
kunne samle sig om sit Fag. Han betragtede det
som sit Hverv at holde Faget højt blandt de øvrige
Videnskaber, fordi det ved Universitetet oprindeligt
ikke betragtedes som dem sideordnet, og Mænd som
Madvig og Schiern saa ned derpaa. Naar han indvandt
skyldig Agtelse for Kunsthistorien, beroede det paa
den Genialitet, han selv lagde for Dagen ved dens
Behandling, en Genialitet, som ikke blot her, men fra
den sagkyndigste Side i Udlandet - om end lidt sent -
er blevet paaskønnet tilfulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
