Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
13
III.
Denne Trang til at møde Velvilje og om muligt kærlig
Beundring havde blandt andre Følger den gode, at
Ingen kunde være simplere i Væsen og hjerteligere
i Holdning end han. Saa rig en Anledning han end
havde til at omgaas de højest Stillede i Samfundet,
var han langt mer end høflig, god og ligefrem mod
enhver nok saa menig Mand eller Kvinde. Og hvor han
troede at spore eller havde Grund til at formode den
Ærbødighed og Beundring, der skyldtes hans Evner,
var han overstrømmende venlig.
Det kan disse Linjers Forfatter af personlig
Erfaring bevidne. I de Breve fra ham til mig, der er
offenliggjorte - jeg har iøvrigt aldrig modtaget det
sidste af dem - kalder den 64-aarige berømte Mand
mig unge Begynder stadigt: Kære Ven!
I den sidste Halvdel af Treserne lærte jeg
Andersen personligt at kende, traf ham nu og da i
Selskabslivet. Der viste han sig i Reglen elskværdig
til alle Sider; ogsaa hans Heftighed i Ordskiftet var
elskværdig, kun nu og da, naar hans ømmeste Streng
berørtes, kunde han virke forstemmende. Kort efter
at Kongsæmnerne var udkommet, var der i en Kres,
hvor man skarpt fulgte med alt værdifuldt Nyt, ved
Bordet megen og livlig Tale om Stykket og den da
endnu ukendte Ibsen. Ogsaa den smukke og fine Dame,
Andersen havde tilbords, var ubesindig nok til at tage
Del i denne Samtale og bl. A. rette Spørgsmaal om den
norske Digter til ham. Svaret kom i Skikkelse af dette
utaalmodige Udbrud: Har De, Frue, nogensinde hørt
Tale orø en dansk Digter ved Navn H. C. Andersen?
Faa hin Tid var Scribe og hans Skole endnu herskende
paa det kongelige Teater i Kjøbenhavn, og da jeg
etsteds, hvor ogsaa Andersen var tilstede, en Dag
udtalte mig stærkt afvisende om den poetiske Værdi
af et dengang meget beundret Stykke af Scribe og en
Medarbejder, faldt man fra alle Sider over mig. Jeg
er den Dag idag Andersen taknemmelig for den Varme,
hvormed han tog mit Parti og (med et vist Overmod)
slog fast, at «alle fornuftige Mennesker* var
enige ora hvad jeg havde sagt. Da en anden Gang
Stillingen fornyede sig i Anledning af et Stykke,
som havde M. Goldschmidt til Forfatter, maatte jeg
vel ogsaa være taknemmelig for god Bistand, men kunde
ikke ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
