Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks historiske Folkeviser
31
hvem Saxo undertiden omtaler, ham, som kunde saa
mange smukke fremmede Frasagn. Hermuthrudsnovellen
i Amlets Liv synes ikke oprindeligt dansk.
Da Amlet første Gang var i England, fik Kongen saadan
Ærbødighed for hans Klogskab, at han gav ham sin
Datter til Ægte. Efter at have hævnet sin Fader,
drager Amlet for anden Gang derover og besøger sin
Hustru; men Kongen af England, der har været den
dræbte Fenges Ven, vil ham ilde og sender ham derfor
med Bejlerbrev fra sig selv til Kongen af Skotlands
Datter Hermuthrud, der plejer at lade sine Bejlere
dræbe. Jomfruen forelsker sig imidlertid i Amlets
Overlegenhed; hun selv frier til ham og de holder
Bryllup. Saa drager de sammen til England. Amlets
første Hustru kommer ham i Møde: Skønt hun havde
god Grund til at klage over, at han førte hende en
Slegfred paa Halsen, fandt hun det dog uværdigt at
lade Hadet til denne faa Overtaget over Kærligheden
til hendes Husbond. «Lad min Søn hade sin Moders
Medhustru, hvis han vil», sagde hun, «jeg vil elske
hende.»
Saxo, der slet ikke taler om Tove, udtaler paa
et andet Sted ad en Omvej utvetydigt sin Mening
om det Forhold, hvori hun i Visen staar, ved sine
Bemærkninger om Erik Ejegods Dronning Botilde (Knud
Lavards Moder, Valdemars Farmoder) og dennes Stilling
til sine Medbejlersker: «Hans Hustru var taal-modig
nok til at taale hans Tilsidesættelse; thi de Piger,
som hun saa, han havde fattet Elskov til, tog hun
sig af med moderlig Ømhed og optog dem blandt sine
Terner for at være sin Mand til Vilje; ja, for at
gøre dem saa tækkelige som muligt, flettede hun endog
ofte selv deres Haar . . . Derved blev hun et Mønster
paa kvindelig Sagtmodighed, og hendes Navn staar for
Efterslægten med en sjælden Hæder ved den enestaaende
Overbærenhed, hun har vist.»
Det tager sig unegteligt ud, som laa der i disse
Ord et uudtalt Angreb paa en anden, i Tiden nærmere
Dronning.
Digtningen om Valdemar og Tove er som vel bekendt i
Tidernes Løb bleven sammenflettet med saare meget, der
ligger langt fra det her Udviklede. Om Valdemars og
Toves Kærlighed, der bliver en glødende Elskovsduet,
har lagt sig Sagnet om Kongens sære Sorg over Tabet
af Tove. Ved sin Trolddom bringer den Døde ham til at
elske Enhver, der bærer hendes Ring. Der er videre
Sagnet om den vilde Jagt osv. indtil endelig det
hele Indbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
