Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Danmarks historiske
Folkeviser
Lykke fine Sværmerord: I de Nætter, da Englene
spillede paa Orgel og en hellig Dugg dryppede fra
Stjernerne paa hendes Øjne, blev de violblaa. Hendes
Smil blev gyldent i de Aftener, da hun var alene;
og Lykken var det, der lærte hende at smile, han,
hvis Smil er gyldent, tyst og hemmelighedsfuldt.
Dronningen her er raa og fæl, saa raa og fæl som Tove
er simpel og værdig. Da Dronningen spørger hende:
Bliver man stolt af at føre et ryggesløst Liv? svarer
hun: Man fødes stolt.
Som hos Ingemann afklipper Dronningen før Mordet
Toves dejlige Haar. I Dødens Stund trøstes hun ved
at se sin Moder i et Syn.
Skønt Holsteins Skuespil er altfor vidtløftigt,
søger han dog (som Maeterlinck) sin Styrke i det
Uudtalte. I Drachmanns Gurre (fra 1899), foreløbig
dansk Digtekunst sidste Ord i Æmnet, er der intet
Uudtalt, en strømmende, overstrømmende Rigdom
paa smukke, smidige Vers i klare Melodier. Atter
her er Kongen Atterdag, Dronningen Helvig, Folkvar
Dronningens Yndling. Henning Podebusk er Kongens Ven;
hans Nar, Narren Klaus, har (som Narren Triboulet hos
Victor Hugo) den Grund til Had mod Kongen, at denne
har bragt hans Datter i Ulykke. Helvig indebrænder
Tove i sin Ondskab; Tove synger Hymner til sin Herres
Pris, mens hendes Legeme lider Dødens Kval. Drachmann
har i sit Indledningsdigt samlet Sagnets Poesi i
nogle skønne Strofer:
Der findes ej Sagn over Danmark Land,
med Toner saa smeltende, bløde;
der findes ej Fryd mellem Kvinde og Mand,
som Volmers og Tovelils Møde.
Der findes ej Sø paa den ganske Jord,
hvori saa usigelig Vemod gror
med Vandliljen op fra de Døde.
Kender du Volmers den sjunkne Borg,
kender du nogen saa hvilende Sorg
som den over Egnen ved Gurre -
hvor Volmers Tovelil døde?
Saaledes har vi fulgt Æmnets Behandling fra de
førsle tilnærmelsesvis samtidige Folkeviser
over de senere til Sagnene, Tildigtningerne,
Forvanskningerne, Sammenarbejdeisen af uensartede
Elementer og det nittende Aarhundredes Poesi gennem
et Tidsrum af mere end otte Hundrede og fyrretyve Aar
(1157-1899). Efterhaanden antager Sagnets Ramme saa
fast en Form, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
