- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
114

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Dagligt Liv i Norden i det 16de
Aarhundrede

det Bestaaendes Grundpiller. Denne «lærde Læge»,
Repræsentanten for den uafhængige Naturforskning i
Pagt med Gud, dette rent Menneskelige, frejdigt og
tillidsfuldt, var i uløselig Strid med Konge, Kirke,
Adelstand og Universitet. . . Saa drog da Tyge Brahe
hjemløs mod Syd, Udlændigheden og Døden i Møde. En
Stjerne sluktes paa Nordens videnskabelige Himmel,
den stærkest lysende, som dér har funklet. Men Ingen
ænsede det. Kun tyst fra den natsorte Jord ulmede det
opefter hist og her som svagt lysende St. Hans Orme,
som vandrende Gnister i sort udbrændt Papir. Det
var Heksebaalene i Norden, der fortærede dem, som
mere famlende og uklart end Tyge Brahe stræbte efter
forbuden Magt og Kundskab. Han var alligevel sluppet
naadigt med blot Tab af Formue og Fædreland. - Man
tænke sig: Spot over Adel; fri Forskning; gratis
Medicin; ingen Djævlebesværgelse ved Daaben og i
atten Aar ikke til Alters! - Paracelsus blev dræbt
af sine Standsfæller, Michael Servede og Giordano
Bruno brændte af deres Sjælesørgere>.

Omtrent som Troeis-Lunds foregaaende Skrift,
Livsbelysmng, slutter dette beroligende med en
Henpegen til de store Fremskridt, som siden
Datiden, særligt paa det i Bogen omhandlede
Omraade, er gjorte. Det største er vel Urenlighedens
Aftagen. Menneskene levede og aandede i hine Tider i
et Svineri, som det nu kun findes i Civilisationens
Udkanter. Evropa over levede man i Stank og var
befængt med Utøj. Man vaskede sig, højt regnet,
en Gang om Ugen og man tog intet Bad. En Konge som
Ludvig den 14. gik endnu i det attende Aarhundrede i
sin Grav uden nogensinde at have faaet et Bad. Siden
da er det lykkedes Lægerne at faa Sundhedsplejen
anerkendt som en Nødvendighed.

Kan det moralske Fremskridt altid omtvistes, saa
er da det hygiejniske uomtvisteligt. Den nulevende
Slægt i Norden afviger - med adskillige Undtagelser -
forsaavidt fra Forfædrene, som den vasker sig og ikke
har Utøj. I de fleste andre Punkter er den utvivlsomt
sine Fædres ægte Sønner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free