Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Søren
Kierkegaard
meget an paa de udvortes Oplevelser; men det slaar
En, hvor hans var smaa og uskyldige. Den Skyld,
hvormed han fremfor Alt plagede sig selv, var en
hævet Forlovelse; den Skyld, han særlig lagde paa
Omverdenen i sine kraftigste Manddomsaar, var nogle
Angreb paa hans Person i Dagspressen. Det Værste
af Journalistik, han oplevede, og hvorimod han
rasede, var M. Goldschmidts Ungdomsoptræden, der i
Modsætningen til, hvad senere er set af Journalistik
i Danmark, maa betragtes som ideal.
Hans indre Liv var da saa meget des rigere,
overstrømmende af Genialitet, ikke fattigt paa
Særheder, skæmmet af Selvoptaget-hed, tilsidst
udmundende i noget, der nærmer sig til Bedrift.
Som alle store Skribenter er han en stor Opdrager;
kun ikke en Opdrager for de ganske Unge, der let
forløfter sig paa ham og derved kan svækkes for
Livet. Men hans Værker er> som dansk Aandsliv nu
en Gang var beskaffent, en af Vejene, og en af de
ypperste, ad hvilken Personligheden styrkes og naaer
saa megen Selvstændighed, som det falder i Dødeliges
Lod at kunne opnaa. Han var en uforsonlig Fjende af
de Samfundet beherskende Sansebedrag, særlig paa det
religiøse Omraade. Han afskyede de officielle Svar
paa de store Grundspørgsmaal, og hans Tanke ryddede
med Øksehug op iblandt dem. Samtidigt ryddede han op
omkring Individet, vilde bringe det til at staa ene,
staa frit, stræbte med hele sin Sjæls Lidenskab at
vække Ansvarsfølelsen hos det enkelte Menneske og
fattede overhovedet den Enkeltes Væsen med en saadan
Geniets Styrke, at han har gjort det Ord i Sproget,
den Enkelte, til sit Ord, og saaledes ompræget det
med sit Stempel, at det efter hans Tid er umuligt at
sige eller skrive det uden at mindes ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
