Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Hans Brøchner og Christian
Molbech
aldrig har været beregnet paa et fremmed Øje. Vistnok
bliver Brøchners Følemaade efterhaanden Læseren ret
klar; men da der af gode Grunde ikke mellem Vennerne
spildes en Sætning paa Skildring af Personer, der
er dem begge bekendte, staar ikke en af de Kvinder
eller Mænd, som omtales, Læseren anskueligt for
Øje, De vedbliver at være Navne for ham. Vi erfarer
f. Eks. alt for lidt om de to kvindelige Hovedpersoner
Costanza og Verginia Testa; vi ser dem ikke for os i
et eneste Optrin af det daglige Liv. Saa fremtræder
endda de mindre væsenlige Bifigurer Moderen og
Faderen, Fru Marianna og Signor Benedetto, med større
Tydelighed, og dog maaske kun for den, der har kendt
dem. Men med Undtagelse af disse Linjers Forfatter
er der jo ikke mere i Danmark et eneste Menneske,
som har omgaaedes Medlemmerne af hin italienske Slægt
De to unge Danske, der i Aaret 1847 efter Aftale
mødtes i Rom, og som kom til at bo i Hus med
Familien Testa, var begge fremragende ved ualmindelig
Dannelse. De sad inde med deres Tids Kultur. Brøchner
var en i Grækernes og Tyskernes Skole udviklet
ung Metafysiker, der under energiske, uafbrudte
Studier havde tilegnet sig Datidens fremmeligste
Tanker. Molbech var en ung Sprogkunstner, der selv
temmelig naturløs havde taget et helt Slægtleds
Udtryksmaade i Arv og nu som sidste Efterslet af en
mangesidigt udviklet Skole i Literaturen udmærkede sig
ved fin retorisk Tilslibning uden nogen tilsvarende
Oprindelighed i det aandelige Indhold. Brøchner,
en fast og stærk Karakter, hvem det faldt let at
udtrykke sig i Brevstil, savnede som Videnskabsmand
pinligt Udtrykkets Friskhed. Molbech, hvem det
aldrig skortede paa Sikkerhed i det sproglige Udtryk,
manglede Holdning i sit Følelsesliv. Han forstod at
vurdere Vennens Bestemthed og overlegne Aand, medens
Brøchner paa sin Side var taknemmelig for den Varme,
hvormed Molbech kom ham i Møde, og for det Element
af Mangfoldighed og Adspredelse, denne førte ind
i Brøchners altid noget ensformige og enstonende
Eksistens.
Af disse to unge Mænd var det alene Brøchner,
paa hvem i Italien en ung Piges Skønhed gjorde et
blivende Indtryk. Hendes Væsen var Sødme. Hun var
en velvoksen, stille og blid Skabning, med smuk og
statelig Hovedform, svære Øjenbryn, dybtliggende,
dejlige og sjælfulde Øjne, en talende Mund - iøvrigt
uvidende og uden nogen Art Kultur. Hendes ikke mindre
ulærde og for højere Interesser uimodtagelige Søster
havde en muntrere, lysere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>