Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Carl
Lange
ham som i et Konversationsleksikon. Da han var ung,
vilde han for fuldt Alvor indgaa Væddemaal om, at
han paa staaende Fod skulde tage Magisterkonferens
i hvilketsomhelst Fag. Han begreb ikke, hvilket
Spørgsmaal man med seks Uger for sig og det
kongelige Bibliotek til sin Raadighed ikke skulde
kunne besvare. (Han havde derfor ingen overdreven
Ærbødighed for Magisterkonferenser.) Som ældre Mand
kunde han ved sin Flersidighed være sine Bekendte
en paalidelig Støtte i mangen en snever Vending. Da
jeg for en seks, syv Aar siden en Dag i en Billet
bad Carl Lange sige mig, hvad en almindelig dannet
Englænder ved det Aar 1590 vidste om Blodomløbet, om
Jordens Tiltrækning og endnu tre eller fire Saadanne
Punkter, modtog jeg med omgaaende Post et Brev paa
6-8 Sider og endnu næste Morgen et langt udfyldende
Brev med yderligere nøjagtige Oplysninger. Han
havde en mærkværdigt omfattende Kundskabsfylde
paa rede Haand. Og han meddelte af sin Viden med
en Tjenstvillighed, en elskværdig Velopdragenhed,
der var velgørende. Der var en ganske indtagende,
opmærksom Høflighed i hans Samtaleform, og aldrig
kom der et Glimt af Pedanteri, saa lærd han end var.
Hans Selvfølelse var sikkert ikke ringe; men den kom
ikke frem som Hovmod, end mindre som Forfængelighed,
et Ord, der slet ikke vilde kunne anbringes paa
ham. Den ytrede sig - efter Sigende – naar han
sad i Raad eller Forsamling som Iver for at hævde
sin Særmening og Særstilling. Et godt Middel til at
faa ham med til en Sag var for den foregaaende Taler
det at erklære sig imod den. Og han kunde se ganske
forskræmt ud, naar en følgende Taler (stundom paa
Dril) erklærede sig for «aldeles enig med Professor
Lange». Ja, han kunde da urolig fremstamme et: «Det
er vist en Misforstaaelser
Sligt har jeg dog kun fra fælles Bekendte, ikke
fra Selviagttagelse. Man paastod, han var magtkær,
endog i høj Grad, og at han holdt af at strække sin
Indflydelse saa vidt, han blot formaaede. Men jeg
kender ham ikke fra den Side. Naar vi talte sammen,
blev vi næsten altid enige, og han tog mig aldrig
vor Enighed ilde op, betonede den tværtimod gerne
med den største Belevenhed.
I Tidernes Morgen traf jeg ham ikke sjældent ved
Digteren Frederik Paludan-Mullers Bord. Jeg kan datere
vor gode Forstaaelse fra et bestemt Øjeblik. Fru
Charite Paludan-Muller havde den Aften et af sine
filosofiske Anfald. Hun udbredte sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
