Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Johannsen
185
Gustav Johannsen havde den uvurderlige Egenskab,
at saa ganske han gik op i den Sag, hvis Talsmand
og ypperste Repræsentant han havde udviklet sig
til, saa var han dog uden al Fanatisme, og hans
danske Sindelag var kemisk rent for Nationalhad. Den
vanskelige Stilling, han indtog i den tyske Rigsdag,
lettedes, fordi hans Kolleger i Rigsdagen følte, at
han kom dem i Møde med oprigtig Sympati og uden nogen
Bagtanke. Hans Hjertelag, hans lyse, muntre Sind og
den Takt, hvori hans Kløgt, hans Menneskekundskab
og hans Forsigtighed gav sig Udtryk, vandt ham de
mest forskelligartede Menneskers Velvilje. Han var
godt lidt endog blandt dem, der stemte imod ham; men
han havde Venner blandt de Frisindede, Polakkerne
og Socialisterne, og disse Venner var ikke blot
politiske Venner. Han stod Mænd som Eugen Richter
og Georg von Volmar nær, og dette er saa meget mere
anerkendelsesværdigt, som Frisindede og Socialister
daarligt enedes indbyrdes. Med Polakkerne forenede
den fælles Situation ham; men ogsaa Tyskerne følte og
vidste, at denne Mand, som i sit Mandats Medfør var
en levende Opposition mod moderne politisk Tyskhed,
holdt af de enkelte Tyskere, trivedes godt iblandt
dem, ligesom han til Fuldkommenhed talte deres Sprog
og var fri for nogensomhelst Fordom imod dem. Han
havde tilmed, hvad Tyskerne kalder Gemyt.
Neppe stort ringere Behændighed end den, der krævedes
af ham i Berlin, havde han Brug for i Kjøbenhavn. Det
var naturligt, at han oprindeligt stod Højre nærmest,
eller rettere det nationalliberale Parti, der jo i
selve sit Navn betonede sit Fædrelandssind. Partiet
havde, som bekendt, i lange Tider tiltaget sig Eneret
til fædrelandskærlige Følelser, og da det gik op i
Højre, gik dette videre i det gamle Spor, indtil at
hævde sig ved lovstridige Handlinger, der kun blev
mulige, fordi de skete i Nationalitetens Navn. Den
Indflydelse, for liVilken Nordslesvigs Repræsentant
kunde have Brug i Danmark, fandt han selvfølgelig
nogen Tid bedst i Højre. Ikke at han nogensinde
tog Parti; men det laa i Forholdenes Natur, at han
fik mest Støtte hos de Herskende. For vel omtrent
et Tiaar siden ændredes dette Forhold. Enkelte
Venstremænd, hvoriblandt især bør nævnes Gustav
Johannsens Svigersøn, Johan Ottosen, havde aabent
Blik for, at Venstre aldrig af Højres Holdning turde
lade sig skræmme bort fra Fanen. Det var ikke blot
en selvfølgelig Ting, at Folkets Flertal var fuldt
saa dansk i Sind og Skind som det herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
