Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Simon
Koch
Eller omvendt Lykken banker paa vor Dør, men det
passede os ikke at følge den; vi var ikke unge nok
dertil.
Ligegyldigheden er en meget skikkelig Karl; man nænner
Ikke at jage ham ud af Huset; han rører En ved sin
Troskab; han gør saa megen Gavn i det daglige, har
saa megen Omhu for alle Ens kæreste Vaner.
Livet har Gader. Modet danser paa Livets Gader.
Medlidenheden med en overvunden Medbejler er kun
Indgangsdøren til den stortbyggede Fornøjelse over
at have stukket ham ud.
Misfornøjelsen er næsten det eneste, man opdager
i det menneskelige Landskab. Den er det Græs, der
dækker Markerne. Kun hist og her vokser den op til
en Fortvivlelsens Skov.
Sorgen har sine Beboelsesrum, og det er ubehageligt
nok at gaa og hænge Gardinerne op i sin ny Sorgs
Lejlighed. Men Sorgen vokser og formerer sig. Sindet
kan blive Tumlepladsen for en hel frugtbar Familie:
et Par ældre og meget værdige Sorger med en hel
Række mindre efter sig, lige fra de halvvoksne,
ganske rapmundede Sorger til de smaa, der endnu ikke
kan tale rent.
Tomheden vokser, naar man staar ved sine Kæres
Grav; og her er det, Fortvivlelsen finder sin
gode Jordbund. Kunst, Tanker, den lille forvirrede
Menneskeglæde, er altsammen Tomhed. Og hvor Tomheden
holder op, der begynder den store Tomhed.
Døden kan være en trofast Kammerat, naar man nylig har
mistet sin bedste Ven. Den spiser af vor Tallerken og
drikker .af vort Glas, staar bag os, naar vi læser.
Med andre Ord: Der er i Simon Kochs Grublerfantasi en
saadan Evne til Anskueliggørelse og Personliggørelse
af Magter og Begreber, at han heri kan maale sig med
enkelte store Digtere - om dette end undertiden kan
udarte til Manér hos ham, som naar han taler om «det
urokkelige Standpunkts store By» - hvad der unægtelig
er en slem stilistisk Mundfuld.
Han skriver ikke som nogen anden, men man føler,
at baade J. P. Jacobsen og Erik Skram staar bagved.
Gaar man nu fra dette Formelle, det sproglige Udtryks
sære Anskuelighed, til Bøgernes Indhold, da er dette
i Romanform en Livsfilosofi; fortrinsvis af erotisk
Art, der dog omspænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
