Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding
261
alt dette i én Person, i gode Dage som i disse onde og
til den sidste Stund. Det er da til hende, at nu fra
Schandorphs Venner, der ogsaa er hendes, Medfølelsens
Tanker gaar med stille Ærbødighed og Tak.
HARALD HØFFDING
EN TALE (1903)
Kære Høffding! Jeg holder af Dem af mange Grunde. For
det Første er De klog - og paa dobbelt Maade, en
dybsindig og skarpsindig Mand - for det Andet er De
lærd - en i alle Aandens Riger velbefaren Mand -
for det Tredje er De smuk, en Mand, hvis Tankeliv
har givet sig Udtryk i et Ansigt, der er gennemlyst
af Aand.
De som alle andre Tænkere skylder Oldtidens og
Udlandets store Vise meget. De er den første, i hvis
Livsgerning hertillands Floderne fra den tyske og
engelske Filosofi er strømmede sammen. Men jeg holder
dog mere af Dem for Deres Forhold til Deres danske
ældre og yngre Samtidige, fordi jeg der har kunnet
følge Dem paa nærmeste Hold.
Vi har havt Lærere og vi har havt Venner tilfælles.
Jeg skatter Deres Forhold til Sibbern. Vi
mindes ham begge fra vor første Ungdom som han
dengang var, altfor gammel til at fortsætte sin
Universitetsvirksomhed, som han dog ikke opgav. Vi
saa ham sætte to Parykker paa hinanden for at holde
Varmen. Vi saa ham trække en Pakke Smørrebrød frem
midt i Timen og spise et Stykke for at styrke sig,
saa han blev en Genstand for Ungdommens Spot. Og dog
var han saa meget værd. Jeg bevarer endnu min ældste
Afhandling, gennemlæst af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
