Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erna Juel-Hansen
313
paa, at den fulde Hengivelse bliver hende umulig,
da han rent legemligt frastøder hende. Hun kan ikke
blive hans, saa kær han ellers er hende, fordi hun
vilde væmmes ved hans Favntag.
I det andet Afsnit elsker hun af hele sit Sind og
med alt sit varme Blod en ret køn, men uanselig
og umandig Bondestudent, en Teolog, der aandeligt
ikke kan sysselsætte eller udfylde hende, og som
i det Erotiske stadigt viger tilbage fra hende,
fordi han anser en Foregriben af den ægteskabelige
Hengivelse for uværdig. Hun vilde synke i hans Øjne
derved. For ikke at nedværdige sin tilkommende Hustru
iler han da fra hende om Aftenen ud af Huset og søger
i Byens afsides Gader Lindring for sine Længsler. Da
hun forstaar det, dør hendes varme Elskov, og hun,
som imidlertid ved dygtigt og talentfuldt Arbejde
har skabt sig et Livs-Erhverv, drager fri og
forhaabningsfuld, med lettet og frejdigt Sind ud i
Livet til en større Virksomhed.
Der er noget sandt, noget nyt og noget meget sindrigt
i Maaden, hvorpaa disse to Sammenstød i en Kvindes
Ungdomsliv er sete og fortalte. Fru Juel-Hansen har
Ære deraf.
Bogens første Del foregaar i Berlin 1870-71. Den staar
adskilligt tilbage for den anden. Den begynder ikke
rigtig heldigt. En Bog bør jo begynde med det Samme,
hvormed den slutter, bør anslaa sin Grundakkord. Men
blot i den Hensigt at begrunde Terese Kærulfs
Forladen af det Berlinske Pensionat aabnes Bogen med
en dens Grundtone uvedkommende, uskyldig, men noget
Rabelais’sk Anekdote, der vildleder, desuden ikke
i Virkeligheden er saa pudsig, som Forfatterinden
finder den.
I det Hele er Berlin, som det i hine Aar var, skildret
rigtigt og træffende, om der end maaske ikke er
gjort nok for at give Læseren Indtrykket af Byens
ejendommelige Luftlag. Daarligt er imidlertid det
Middel, som undertiden er anvendt, at lade de tyske
Personer udtrykke sig paa Tysk. Det er i og for sig
ukunstnerisk, og Tysken er tilmed ikke altid korrekt.
I Reglen tager i denne Afdeling Forfatterinden i
sine Skildringer og Udmalinger af Samtaler eller
Indtryk vel meget med. Hun husker ikke altid,
at Fremstillingskunst er Perspektiv, Indsyn. Naar
f. Eks. tyske Herrer udspørger Terese om den danske
Grundlovsforandring i 1866, erfarer vi ikke blot,
at hun véd Besked derom, men vi faar i Tilgift den
Forklaring, hun giver. Ja vi faar i Tilknytning til
den nogle tyske Spaadomme om et fremtidigt Styre i
Danmark af en Lilleput-Bismarck, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
