Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. F. Rist
315
P. F. RIST
(Eden, Adam og Eva paa dansk Grand)
(1903)
I den Bog, som Rist har udgivet under Titlen Lasse
Månsson fra Skaane, lader to Elementer sig udskille,
svarende til Forfatterens dobbelte Egenskab som
Historiker og digterisk Fortæller, først et med
Kundskab og Omhu gennemført Tidsbillede af Tilstandene
paa Falster under Karl Gustavs Felttog i Danmark
1658 og 1659, dernæst en erotisk Idyl (mellem to
troskyldige og sunde unge Væsner), som vel har faaet
Farve af Tiden, men dog væsentlig er rent naturbestemt
og udfoldet under det nøjeste Samliv med Naturen.
Tidsbilledet er udført med Sikkerhed; men det er dog
ikke for dets Skyld, at Bogen er bleven skrevet. Man
faar en ret levende Forestilling om, hvad Krig den
Gang var, nemlig Plyndring og Voldsgerninger mod
den fredelige Befolkning ikke mindre end Kamp mod
Fjenden, snarere mer. Tyskere og Polakker, tildels
Svenske og Danske, førte dengang Krig som Tyrkerne
nu. Alligevel giver Rist ikke det fulde Indtryk
af Raaheden og Vildskaben; det er hans Temperament
imod. Han skyder det Oprørende tilbage i andet Plan
eller i den Baggrund, hvor det kun skimtes; han har
ingen Kunstnerglæde af Barbariet, som han dog meget
godt kunde have den, endda han afskyede Barbariet
som dannet Mand. Meget betegnende opgiver han paa et
Punkt i Fortællingen, hvor han ikke kan komme uden
om den afskyelige Overlast, for hvilken Landsbyerne
laa under, pludseligt Kunstformen og indfører som
Historiker sit Raastof, de lakoniske Optegnelser
i Kirkebøgerne om Mænds og Kvinders Drab eller om
Daab af de i Voldtægt undfangne Børn, løse Træk, der
betegner Tilstanden uden at udmale den. Men idet han
saaledes frivilligt undlader at skildre det Fæle,
hvis Tilværelse han indrømmer, giver han tillige
Afkald paa den kraftigste Kontrastvirkning af Krigen
og Idyllen, medens han letter sig Sammensmeltningen
af det Historiske og det Erotiske, det Barske og det
Blide. Det er nemlig Kærlighedsidyllen, der har været
Hovedsagen for ham;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
