Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Ewald
333
seende til aandelig Evne som dens Kvinder er
flest, opvokset i beskæftiget Lediggang, uden
Indsigt i noget, uden udviklet Forstand, uden
Handledygtighed, iøvrigt som Flertallet af Kvinder
fyrig og længselsfuld nok efter at nyde Livets Sødme,
kun i det Punkt bedre end Flertallet, at denne Attraa
ikke tilfredsstilles ved Selskabslivets evindelige
Flirt, men har saa megen Styrke i sig, at den fører
til Hengivelse og bliver til Lidenskab. Til at røbe
denne Lidenskab for Ægtemanden har hun ligefuldt
hverken Mod eller Kraft.
Man følger med Deltagelse hendes Skæbne. Derimod
glipper Læserens Interesse helt overfor de to Mænd,
mellem hvem hun er stillet. Elskeren er en Flovmand
og Ægtemanden væmmelig, en Min-Pige-Ægtemand, saa
det, om Fruen har disse to hæderlige Mænd» til Bedste
eller ikke, lader En ganske kold. Ewald har overset,
hvad saa mange moderne Forfattere overser, at hvad
enten den Sætning, at Poesien hidtil har forsømt det
Hverdagslige er sand eller ej, saa gaar det ikke an
at fremstille Personligheder saa dagligdags, at det
er os rent ligegyldigt, hvad Lod de faar. Denne Holm,
der i den første Samtale svarer sin senere Elskerinde
paa Spørgsmaalet om han holder af sin Forlovede:
Ja gå’ holder jeg af hende, denne Ægtemand, der
stadigt kysser sin Kone i Fremmedes Paasyn og der
afvist af Elskeren, da han foreslaar ham Dusdrikning,
er beskeden nok til at svare: Skifter De nogensinde
Mening i det Kapitel, saa véd De, jeg sidder her med
Glasset i Haanden og venter paa Dem - kan ikke senere
tages højtideligt.
Det er vel ikke ligefrem at laste, at Samtaletonen
er saa plat, men man savner hos Ewald en Følelse
deraf. Han taler ikke sjældent selv i samme
Tone. Skildringer af hverdags Personer i hverdags
Forhold adles kunstnerisk ved et eneste Middel,
Stilens Fuldendthed. Men Ewald synker i Jævnhøjde med
sine Personer, naar han skriver: Han sled dog troligt
i det eller det maatte han hellere begive eller naar
han (uden Ironi) lader Holm tale om hvordan man bør
holde Lidenskabens Fane højt Sligt er umuligt efter
Hilmar Tønnesen i Samfundets Støtter. Norske Vendinger
som Du kan tænke Dig for en Skandale klinger ogsaa
besynderligt stødende.
Stilistisk heldigst er Ewald i Skildringen
af Naturscenériet og dets Sammensmeltning med
Elskovsstemninger, skønt Linden som Sindbillede paa
Lidenskaben, Granen paa Moralen forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
