Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fanø Nordsø-Bad
377
viste sig de to nederste Stumper af en Regnbue,
medens Havet lo i tindrende Blinken under en klar,
blaa Himmel.
Og ud paa Aftenen det Skønneste af alt det Skønne, det
Mildeste af alt det Milde og selve Naturen forklaret
til Poesi, da, efter at de lyse Nætter nu har holdt
deres Indtog, de, som vandrede derude paa den brede
Strand, saa Alt i en trolddoms-agtig, romantisk
Belysning, i Nord det stærke røde Skær, over Hovedet
et Segment af den duftigt svævende, svagt lysende
Maane, og oppe ved Kurhotellet Forsøgene med en ny
Art Petroleums-blus, der lyste saa stærkt som en stor
elektrisk Lampe. Ude paa Stranden gled Skikkelserne
i Stilheden ligesom forklarede hinanden forbi. Det
var en Belysning, i hvilken selv den af Naturen
stedmoderligt behandlede Kvinde syntes dejlig. Det var
en Aftenstemning, hvori hver Enkelts Aasyn, Holdning
og Gang blev forskønnet, forædlet. Man fornam som et
Pust af oversanse-lig Lykke uden Vemod, et Pust fra
Skønhedens egen Verden, og Holger Drachmann, som stod
der paa Stranden, med sit hvide Hoved dækket af en
hvid Kasket, gentog halvhøjt sit gamle smukke Vers:
«De lyse Nætter - ak! de lyse Nætter!»
Han hører til her, Holger Drachmann, her paa Øen, hvor
han søger at genvinde sit Helbred. Han passer godt
her i denne afsides Beliggenhed, i denne Naturfred
og blandt disse jævne Folk. Han vilde kunne skrive
en bedre Sang til Fanøs Pris end den gamle paa Fanø
endnu sungne og dyrkede Vise fra Slægtningene:
Fanø, o, Fanø, ak hvor er du skøn,
Hvid er din Strand og din Bølge saa grøn,
og dog er det tvivlsomt, om selv en hundrede Gange
bedre Sang kunde virke stærkere paa Fanøboernes naive
Sind end denne sentimentale Lirekassemelodi og disse
skikkelige Ord, der gaar lige ud ad Landevejen uden
Krumspring. Der er Folk, som uden ellers at være
blødsødne, faar Taarer i Øjnene ved at høre slige
gamle Vaudeville-Viser.
Kun et Kvarters Dampskibsfart skiller Fanø fra det
rask opblomstrende Esbjærg, der med sin nye Havn og
sine Nybygninger tager sig ud som en By, der har Vilje
og en Fremtid, Det Liv, som pulserer i Esbjærg, har en
enkelt fremmed Mands Foretagelseslyst, Energi og gode
Humør forplantet til Fanø. Esbjærg er en Arbejdsplads,
Fanø et Hvilested. Det vil lokke de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
