- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
397

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk Politik og Kultur
397

Maler- og Billedhuggerkunst. Kun i Musiken hævder
Tyskland sin umaadelige Forrang, og paa dette Omraade
er Danmark jo ogsaa nærmest en tysk Provins.

Ganske fraset de mere udviklede kunstneriske Anlæg har
Frankrig et Forspring for Tyskland derved, at Kunsten
i Re-publiken er fri, kun hindret (som allevegne)
af den menneskelige Indskrænkethed, medens den i
det tyske Rige er hæmmet i sin Frihed ved Indgreb
af Kejserens Person. Den tyske Kejser attraar og
udøver en .umiddelbar Kunstindflydelse. Han har krævet
Malerier, som Kunstudstillingens Udvalg havde vraget,
ophængte paa Ærespladser. Han har kasseret Kendelser
af Sagkyndige, som gav en Digter Præmie, og har
givet Belønningen til en anden, lian har saaledes
foretrukket Lauff for Hauptmann. Man kan skønne,
hvilken Retning han i fransk Literatur og Kunst vilde
have begunstiget, i Fald han havde beklædt Frankrigs
Trone, naar man husker hans Ord til Jules Simon under
den internationale Kongres om Arbejderforholdene 1890,
at Georges Ohnet var hans Yndlingsforfatter blandt
de franske. Han lod den kejserlige Krone borttage
fra den ham forbeholdte Loge i Deutsches Theater i
Berlin, da dette havde opført Hauptmanns Væverne,
i hvilket Stykke han til almindelig Forundring saa
en Meningstilkendegivelse mod hans Regering, endda
Stykket spiller i Fyrrerne.

Kejseren har ogsaa fremmet og plejet den
sørgelige Paradekunst, der efter hans Anordning
og paa hans Bud har fyldt Sejrsalieen med
Hohenzollern-Monumenter. Han har i en af sine Taler
sideordnet den gammelgræske Kunst og denne nytyske
som væsensbeslægtede, ene berettigede Kunstformer
og sammenlignet Pergamon-Museet og Sejrsalieen som
Dannelseskilder. Billedhuggerarbejderne i begge
forekommer ham ensartede som Udtryk for Idealisme,
i Modsætning til den Værdiforringelse, han linder i
den moderne Kunst, der af ham stemples med nedsættende
Udtryk. Det var derfor i Kraft af en ret besynderlig
Fejltagelse, at Kejseren i sit Munchcnertelegram
ytrede sin Harme over den bayerske Landdags Afvisning
af en Kunstbevilling; thi de bayerske Landdagsmænd var
netop enige med den tyske Kejser; ogsaa de afskyede
den moderne Kunst, særligt den ikke-bayerske, og
de Penge, de negtede at bevillige, var bestemte til
Anskaffelse af den.

l Frankrig som andensteds gør akademiske
og forældede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free