Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Emil
Aarestrup
forstandige Regler for Behandlingen af
forskelligartede Ildebefin-dender i Hals og Mave og
for at udfinde og forebygge Grundene til dem; men
samtidig stræber han med Begejstringens Ild og Lunets
Skemt, med Elskerens Varme og Opdragerens kærlige
Overlegenhed at faa den unge, lidt indskrænkede og
smaakøb-stadagtige Pige, hvis Hjerte han har vundet,
til at rette Blikket udover sine Omgivelser og deres
Synskres, viser hende Naturaltets Rigdom, forklarer
hende Videnskabens Herlighed og Kunstens Adel, gør
hende opmærksom paa de store Menneskers Betydning
og Værd. Alt dette paa en Maade, der, maalt med vore
Dages Maal, er ligesaa barnlig som gammeldags, godt
stemmende med Tiltaleformen: Min hulde Pige! eller:
Min fromme Engel!
Her et Udsnit, i hvilket han en Maanedstid efter
Forlovelsen gør Løjer med hendes Opfyldthéd af de
huslige Pligter:
«I Morgen otte Dage eller før, sødeste Engel,
holder jeg Dig i mine Arme paa Østerbro eller paa
Vesterbro eller - det kunde maaske falde Vorherre
ind - i Roskildekro! Du ser, hvor sikkert jeg
stoler paa, at Du følger ind med Anna. Tænk Dig vor
Henrykkelse, naar vi maa omkring og præsentere os
og lade os gratulere, hvor mange Gange vi vil sige:
vi takker! vi har den Ære at takke! Hvor meget sødt
Tevand vi vil drikke og hvor meget vi vil snakke om
Komedier og andet Sludder, Men skælv og forestil
Dig med Gysen de Timer, de lange, kedelige, da al
vor Næring kun vil bestaa af inderlige Kys, da al
vor Galladragt vil være Oprigtighed og Tvangløshed,
da vi ikke vil tale uden om det gamle Lirumlarum,
jeg mener Kærlighed og en højere Tilværelse. Tænk med
sød Angst paa disse Timer, elskede Caroline! og med
frygtsom Længsel! da vor alvorlige Bestræbelse ikke
vil gaa ud paa at brodere eller tørre et Glas af, men
da vi vil henslentre Tiden under sjælfuld Opmærksomhed
for det store Liv i Naturen og i os selv, og bortødsle
de kostbare Minuter, hvori vi maaske kunde have syltet
Asier, til en stum Fortabelse i det Uendelige -.»
Kun sjældent og kort kan Aarestrup se sin Elskede. Aar
igennem har han maattet lade sig nøje med Forbindelsen
gennem Breve. I den Anledning har han etsteds et
dityrambisk Udbrud af Glæde over Postvæsenet og
Meddelelsesmidlerne, som i Telegrafens og Telefonens
Dage tager sig næsten rørende ud:
*0 Caroline, hvad Posten er for en herlig
Indretning! Blot ved at erlægge et Par Skilling kan
jeg tale med Dig, frit og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
