Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Taler
417
lændinge, viser sig at være et af de negative
Karaktertræk hos os. Men ingen kan dog vel for Alvor
kalde den udansk i sin Følelse, som afskyr Slaphed
og Vrøvl, selv om de er danske.
Jeg vilde ikke have berørt dette Punkt, hvis man
ikke, før jeg endnu ret var kommen over Tærskelen
herhjemme, havde skyndt sig med ny Mistænkeliggøren
af min Nationalfølelse. De véd, at jeg for fire Uger
siden i Kaiserhof i Berlin sagde nogle Ord om det
nordslesvigske Spørgsmaal. Det var ikke ganske let at
sige dem. Jeg blev advaret og bedt nok om at lade det
være, og det fra tre forskellige Sider. Man spaaede
mig, at det let kunde fremkalde en Misstemning,
der helt forspildte Festen, og meget andet. Jeg
svarede, at jeg maatte tale om denne Sag. Nu har et
Kjøbenhavnerblad ikke mindre end to Gange siden jeg
kom hjem - naturligvis for ret at slaa Udtrykkene
fast - ved hin Lejlighed paaduttet mig, at jeg skulde
have brugt Ordene ^skadefro, hadefuld og fjendsk* om
Danmarks tidligere Stemning overfor Tyskland. Næsten
alle Berlins Organer havde vidtløftige Referater
af Festen. Intet af dem indeholdt hine Ord; man
gik da udenom alle Berliner Lokalblade og fandt
dem lykkelig i et stort Provinsblad, der kun havde
en kort Korrespondance om Festen, hvis Forfatter,
sikkert i bedste Mening, fremstillede Forholdet som
han fra sit tyske Synspunkt saa det, og saaledes kom
til at lægge rnig hine Ord i Munden. Ingen af Dem
har sikkert et Øjeblik troet, jeg kunde have sagt
dem. Endog en Modstander maa have begrebet, at selv
om min Følelse var stump nok dertil, saa dum var jeg
i ethvert Tilfælde ikke. Den dobbelte Gentagelse af
dette Citat kan derfor neppe engang henregnes til
den finere Bagvaskelse.
Jo mere man elsker sit Land, des mere maa man
bedrøves, naar det forekommer En, som stod det
tilbage for det Udviklingstrin, det er kaldet til at
naa, som var det ikke paa Højden af sin Opgave. I
Verdenshistoriens uhyre Drama har ethvert Folk sin
Rolle og Danmark sin, selv om denne Rolle ikke er
stor. Hvad det gælder om for et Folk er imidlertid
ikke om dets Rolle er lille eller stor, men om at
det ikke forfejler sin Indtrædelse paa Scenen og sin
Udgang af Scenen, ikke bringer sin Nærværelse til at
kede ved evindelig Opremsning af sin fordums Hæder,
men om at det spiller med; thi ellers ender det med,
at et saadant Folk tilsidst bliver helt borte i
Kulisserne og ikke mere kommer med i Dramaet.
G. Brandes: Samlede Skrifler. XV,
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
