- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
423

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle Taler
423

danske Sprog, som jeg har kært til Fanatisme, knyttet
mig ubrødeligt til Danmark.

Min Drøm var fra min tidlige Ungdom, at der her i
dette Land trods dets snevre Grænser skulde opstaa
et Aandsliv saa frit og saa rigt som i Evropas
fremmeligste Lande. Saa lille som dette Folk er,
saa rigt er det jo paa Naturer med Evne og Vid. Den
ældre Opdragelse havde tidt udtørret Evnerne og
gjort dem golde. Jeg mente, det gjaldt kun om at
forsøge en Befrugtning, og der vilde opstaa et sandt
Blomsterflor. Der var Grøde i Luften.

Jeg havde gerne holdt alle de Kræfter, med hvilke
jeg kom i Berøring, samlede i fælles Formaals
Tjeneste. Det gjaldt jo ikke blot om at starte dem,
men om at holde dem sammen, saalænge der var megen
Modstand at overvinde. Dog, Ingen kan i Længden
holde en Gruppe Mænd samlede uden paa ét bestemt
Vilkaar. Han maa kunne belønne og straffe. Den,
der ikke har nogensomhelst Belønning at give,
ingen Straf, han kan tildele, ja som kun kan love
sine Meningsfæller Offeniighedens Misbilligelse og
Fjendskab til Løn, han kan ikke i Tidens Længde regne
paa en fælles Aktion. Han ender med at regne alene
med sig selv, om han end er taknemmelig for Bistand
og Velvilje.

Og dog er der maaske ikke udrettet saa lidt og kan
der uden Tvivl nu virkes og frembringes meget.

To Ting kom det fra først af især an paa. Først at
vække de Danskes Selvkritik. Saa om. muligt i samme
Flugt at vække deres Selvfølelse. Uden Selvkritik
bliver et Folk opblæst. Og Selvkritik maatte komme
først. Men uden Selvfølelse bliver det svagt, og vi
trænger til Selvfølelse nu.

Danmark er et saare lille Land. Men der er endnu
Omraader, paa hvilke det er muligt at gøre Danmark
stort.

Det er umuligt, at en dansk Hær kan overvinde
en tysk eller russisk, men det er ikke umuligt,
at en dansk Digter kan være vittigere end en tysk,
ja end nogen tysk, eller at en dansk Historiker kan
skrive bedre end en russisk, ja end nogen russisk,
og det er ikke umuligt, at en dansk Maler kan male
bedre end en Østerrigsk eller italiensk, ja end nogen
Østerrigsk eller italiensk.

Under meget ugunstige politiske og økonomiske Forhold
har vi oplevet en kort Blomstring af dansk Literatur
og Kunst. Lykkes det engang tilfulde at omdanne de
materielle og aandelige For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free