Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charlotte Corday
23
en gammel, enfoldig Tante, i ensom Begejstring og
Viljeskraft, er saa hjertevindende som Heltinde og
Martyr, saa stor ved sit Mod og sin Blidhed, at hun
længe har syntes i Besiddelse ogsaa af Egenskaber, hun
var ganske blottet for. Hun har ikke i sit Liv havt
nogen frugtbar Tanke og hun har ikke virkeliggjort
nogen ved sin Daad.
Charlotte Corday er den højhjertede Pige fra en
Provinsby, der som Provinsfrøken ikke har kunnet
følge med. I Juli Maaned holdt man i Departementet
Calvados ved Indtrykkene fra Marts. Man indbildte sig,
at det var Marat, som i Paris var Drivfjedren til
Alt, hvad der skete, at han var den øverste Fører,
Rædsels-regeringens ubetingede Høvding, Og saa var
Forholdet i Virkeligheden det, at hans Magt var
undergravet. Ja, han var Terroristerne saa stærkt i
Vejen og indjog dem saa liden Frygt, at Robespierre
efter al Sandsynlighed havde ladet ham henrette i
Juli Maaneds Slutning, hvis ikke Charlottes Kniv var
kommen Guillotinen i Forkøbet. Det eneste paaviselige
Udslag af hendes Gerning er det, at den døde Marat
vandt en Folkeyndest, som den levende ikke havde
besiddet. Ikke mindre end fire og fyrretyve Tusind
Altre for Marat rejstes paa Frankrigs Grund.
Under Kejserdømmet stod endnu det gamle Hus med
den snevre smudsige Vindeltrappe Rue de l’Ecole de
Médécine Nr. 18, hvor Marat boede hos sin Veninde
Simonne Evrard og hvor Charlotte Cordays Kniv hin
Aften ramte ham. Naar man steg op ad den Trappe, ad
hvilken hun var gaaet i sin hvide Kjole, rød-musset,
rolig, med Kniven i Silketørklædet, der var korslagt
over hendes Bryst, følte man større Bevægelse end
paa noget historisk Museum. Og man gik derfra til
Arkiverne og fandt Charlotte Corday’s sidste Brev
til sin Fader og kopierede det med alle Stavefejlene:
Pardonnais-rnoi mon ener papa d’avoir disposé de
mon existance sans votre permission, j’ai vengé bien
d’innocentes victimes .. . Souvenez-vous du vers de
Corneille:
Le crime fait la honte et non pas l’échafaud.
CTest demain å huit heure que Ion me juge*).
*) Tilgiv mig, min kære Far, at have raadet over
mit Liv uden Deres Tilladelse, jeg har hævnet mange
uskyldige Ofre ... Husk paa Corneille’s Vers :
Forbrydelsen, og ikke Skafottet, beskæmmer.
Det er imorgen KL 8, at man dømmer mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
