Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig og Paven
29
Herredømme i den ny Tid de gamle Samfund
til at omforme sig eller gaa til Grunde.
En af de første Virkninger, som Forskningens voksende
Anseelse medfører, er den at rokke ved Trosgrundlaget,
at nedbryde den religiøse Idé, i Kraft af hvilken
eller i hvis Navn et Aartusind gennem den hele
Gruppering indenfor Samfundet har fundet Sted og som
har givet Moralen, Retten, Stænderne, Institutionerne
deres Indvielse og deres Styrke. De fleste evropæiske
Samfund er endnu arvelige Monarkier med Statskirker,
hvor den alt overvejende Indflydelse er hos Kongen,
Hoffet, Adelen, Godsejerne, Kapitalisterne, der
alle eller næsten alle har faaet deres Stilling ved
Arv. Det første, som den ny Tids Luftlag vækker,
er Tvivlsaanden, Undersøgelsens Aand overfor alt det
Nedarvede, og denne virker nødvendigvis lige straks
kun opløsende paa Viljen til at underordne sig. Den
ny Opfattelse af Tilværelsen har saare Faa Evne til
at tilegne sig paa anden Maade end rent negativt.
Ved Siden heraf har Videnskabens stigende
Herredømme en afgjort Virkning paa Befolkningernes
ydre Vilkaar. Deres Velvære tager langsomt til,
medens deres Tilfredshed og deres Fordomme hurtigt
tager af; de er ikke mere stavnsbundne som før, de
strømmer sammen til de store Byer som til Sæderne for
Storindustrien og modtager der en stadig Paavirkning
af fremmede og udenlandske Tanker, blandt hvilke de
nødvendigvis ikkun forstaar saare faa fuldtud.
De evropæiske Samfund er i forskellig Grad velbyggede
til at modstaa disse pludselig fra mange Sider
kommende Stød, mens de for at klare sig burde
være saa omhyggeligt forberedte paa dem som et
Nordpolfarer-Skib paa at modstaa Isens Overlast.
For nu at prøve, i hvilken Grad Frankrig af sine
Bygmestre er sat i Stand til at taale denne Indtræden
i ny Forhold, var det, at Taine i sit Værks Slutning
vilde studere Kirkens, Skolens og Familiens Stilling
som han i det foregaaende Bind havde studeret
Kommunernes og de lokale Samfunds, hvis Organisation
Staten havde oversavet og tilintetgjort. Han saa
de Enkelte afsondrede i deres Egenkærlighed og
utilbøjelige til at slutte sig sammen i Grupper,
der varer længere end de selv.
Kun to af Værkets Afsnit er Taine naaet til at
fuldende, Afsnittene om Kirken og Skolen. Da han
skulde til at studere Familien, afbrød Døden hans
Arbejde. Det havde været hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
