- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
32

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32 Frankrig
og Paven

af Stillingerne og Retsvelgerningerne i sin Kres at
give bort. Nu raader han alene over alle. Napoleon
vilde gøre Bispen til Magthaver for at bruge denne
Magthaver som Embedsmand. I vore Dage er Embedsmanden
forsvunden og Magthaveren alene staar tilbage.

Thi hans officielle Myndighed styrkes ved
hans moralske Avtoritet og ved den frivillige
Underkastelse, med hvilken alle hans Undergivne kommer
ham i Møde. Han er af samme Stand som sine Præster,
han er sagkyndig i alle Spørgsmaal; thi han har
gennemgaaet alle de lavere Trin før han er naaet i
Vejret. Han lever simpelt, arbejder strengt, har et
Øje med AH. De Troendes Penge strømmer ind til ham,
saa han kan sætte de største Foretagender, fromme
Gerninger af hvadsomhelst Art, i Værk. Kardinal
Lavigerie, der nylig døde, havde 15,000 Francs om
Aaret, og gav hvert Aar 1,800,000 Francs ud uden
nogensinde at gøre Gæld.

Det har i Frankrig vist sig umuligt at faa Folk
af de højere Stænder til at være Præster i vore
Dage. Men des dybere Rødder har Gejstligheden skudt
i den lavere Befolkning. Af otte Præster i Frankrig
tilhører de syv Arbejder- eller Bondeklassen. De
holdes oppe af to stærke Følelser, Følelsen af deres
gejstlige Værdighed, Bevidstheden om at være en af
Gud retsbetrygget Kaste, der endog har Magt til
at tilgive Synder, hvad end ikke Englene kan, og
Følelsen af Underordning under Kirken som et Hele,
Troskaben mod Fanen.

Med Præstestanden er Munke- og Nonne-Væsnet i
Aarhundredets Løb blevet fornyet og genfødt i
Frankrig. Ingen bliver dér Munk eller Nonne uden
frivilligt. Og det mærkværdige er indtraadt: den
republikanske og demokratiske Form, som det attende
Aarhundredes Filosofi drømte om at paatvinge Staterne
og som forblev stedløs i det verdslige Samfund, er
virkeliggjort her og her alene. Kun her findes den
spartanske Republik, hvor alle faar samme Portion
af den sorte Suppe. Og Hjørnestenen, der her ligger
til Grund, er den, som blev tegnet af Rousseau,
en virkelig Samfundspagt, en frivilligt indgaaet
Kontrakt. I Overenskomsten her, i Munke- eller
Nonne-Pagten, afgiver Alle deres Stemme og gør det
enstemmigt, oprigtigt, alvorligt, efter Overvejelse
og paa varigt bindende Maade. Her er det blevet en
Sandhed, som for de politiske Samfunds Vedkommende
var og blev en blot Tanketing. Og kun et Faatal
blandt disse Munke og Nonner helliger sig til blotte
Betragtninger. De fleste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free