- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
40

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 Napoleons
Moder

Rygtet om hans Ankomst fra Aix til Paris for at bringe
ham en Million.

Napoleon var undertiden lidt misfornøjet med hendes
Tilbageholdenhed og Ulyst til at repræsentere ved
Hof-Tafler, mens han var borte paa sine Felttog. Men
han paaskønnede med sønlig Taknemmelighed hendes Dyder
og det var stadigt hende, der, naar der indtraadte
Spaltninger mellem de mange suveræne Sønner og Døtre,
bragte Forsoning og Forstaaelse til Veje. Napoleon
talte Italiensk med sin Moder, men skrev til hende
paa Fransk.

Hun havde Godhed for Josefine og dækkede,
naar hun kunde, dennes Letsindigheder. Kort før
Skilsmissen indtraadte der et Tilfælde, hvor hun ikke
formaaede det. Kejserinden havde hos sig modtaget
gentagne Besøg af en omvankende Mode-handlerinde,
i Følge med hvem der var en vis Herman, en klog
og farlig tysk Spion eller Voldsmand, som Napoleon
havde ladet udvise af Frankrig. Da det opdagedes,
anraabte Josefine i en Billet Fru Moder om at sige
Napoleon, at dette Fruentimmer var blevet anbefalet
af hende. Napoleon kom ene ledsaget af Duroc til sin
Moder for at udspørge derom. Denne svarede først,
rørt af Josefines Bønner, at hun havde anbefalet
Modehandlerinden; hun troede, der kun var Tale om «at
dække en eller anden ny Daarskab»; men da hun erfor,
at det her maaske gjaldt Kejserens Liv, følte hun
sig forpligtet til at tale Sandhed og tilstod Sønnen,
at hun ikke havde havt det ringeste at gøre med det,
som var hændt i Tuilerierne Dagen forud.

Hun stillede sig fra først af hjerteligt til
Marie-Louise som Svigerdatter, og Forholdet mellem
dem var godt, saa længe Napoleon stod paa sin
Højde. Men da hun forstod, hvor ligegyldig Sønnen
var den ny Kejserinde, og især da denne ved Napoleons
Tronfrasigelse i Fontainebleau steg i Vogn for at køre
til Wien og bosætte sig der, tabte hun al Agtelse
for hende. Marie-Louise rettede i Afskedens Øjeblik
disse Ord til sin Svigermoder: «Jeg haaber, Fru
Moder, at De vil bevare mig de velvillige Følelser,
De hidtil har næret for mig». Hun fik det korte og
sørgmodige Svar: «Det vil afhænge af Deres Opførsel i
Fremtiden». Letizia Bonaparte kunde være saare streng,
naar hun følte sig oprørt. Hun tilgav saaledes aldrig
Murat og Caroline deres Frafald fra Napoleon. Da
Datteren skrev til hende for at søge Forsoning,
svarede hun kun: «Jeg har aldrig havt noget Samkvem
med For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free