- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
44

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44 Prinsesse
Mathilde

s

med livligt Frisprog gav Øjeblikkets Indfald Luft. Der
afholdtes i de Dage en Skønhedskonkurrence etsteds
i en Varieté i Champs Elysées. Prinsessen havde en
ubændig Lyst til at overvære den. «Det gaar ikke
an,» sagde en, der var som hjemme i Huset, siden
han havde ægtet hendes Plejedatter: «Det gaar ikke
an; saa kommer der imorgen til at staa i Le Figaro:
Skønhedskonkurrencen for det meget blandede Selskab
overværedes af hendes kejserlige Højhed, Prinsesse
Mathilde.» «Saa tager jeg en rød Paryk paa», udbrød
Prinsessen. «I saa Fald kommer der blot til at staa:
«Skønhedskonkurrencen overværedes af Prinsesse
Mathilde, iklædt en rød Paryk». - «Det er ogsaa
fortvivlet; jeg kan da aldrig røre mig», lød Svaret.

Alt, hvad hun sagde, røbede ikke ’blot et strømmende
indre Væld, der gav sig Luft i noget Overstadigt,
Skrankesprængende; men der var over Stilen
i hendes Tale noget Storladent saavel i Spøg
som i Alvor. Hendes Udtryksmaade var bestandigt
original. Om sin Brodersøn, Louis Napoleon, der da
var gaaet i russisk Tjeneste, i hvilken han nu er
bleven forfremmet til General, sagde hun med et Smil:
Han tiltror sig et Kald som Krigsmand, blot fordi vi
har havt en Militær i Familien. (Ce garcon se croit
une vocation guerriére, parcequet nous avons ea un
militaire dans la famille.)

Prinsesse Mathilde blev født i Triest 1820 som
Datter af den store Napoleons yngste Broder Jérome,
den tidligere Konge af Westphalen, og Prinsesse
Katharina af Wurttemberg, der blev viet til ham 1807
og som i gode og onde Dage elskede ham med glødende
Varme. Prinsessen fortalte sine Venner, at hendes
Moder plejede at sige: «Jeg giver alle Børnene bort
for to Fingre af Fifi.» - Fifi, det var min Fader. -
Hvem der kun kender Jérome fra tyske Kilder og fra den
uheldige Rolle han spillede som saare letsindig Konge,
vil vistnok undres over denne Hengivenhed. Men Jérome
havde med al sin Letsindighed store Dyder, blandt
andre Trofasthed imod Napoleon og en overordenlig
Tapperhed som Officer. Han alene af Brødrene havde
Anlæg for Krigen til Søs som til Lands. Han begyndte
sin Bane 1801 som Søløjtnant og kommanderede faa Aar
efter som Kontreadmiral Flaaden ved Algier og ved
Martinique. Han deltog i Felttoget mod Prøjsen 1806,
var med i Rusland 1812 og sloges som fransk General
baade ved Ligny og ved Waterloo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free