Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Prinsesse
Mathilde
paa hun skænkede hver Enkelt sin Opmærksomhed,
sin Deltagelse, var ham en Støtte og hvad mere er,
forstod ham - naturligvis indenfor de Grænser, hendes
Naturel anviste hende.
Fri som hun var, knyttede hun nære
Venskabsforbindelser, under Kejserdømmet med Grev
de Nieuwerkerke, Maler og Louvre-museets Direktør,
senere med den udmærkede Kunstner, den nu afdøde
store Emaljør Claudius Popelin, der er bleven saa
forherliget i Samtidens Poesi. Ved hans Død fulgte
hun hans Lig ud paa Kirkegaarden, knælede for alles
Øjne ved Graven, græd og bad.
Sainte-Beuves Breve tillader os at følge Prinsessens
Studier og mangesidige Virksomhed. Hun var god imod
ham, da han var gammel og nedbrudt af Sygdom, og det
var ikke underligt, at hun tog ham hans sene Frafald
fra Kejserdømmet ilde op. For Théophile Gautier
var hun en sand Beskytterinde. Indtagende er den
Finhed hvormed hun udnævnte ham til sin Bibliotekar,
da hun formodede, han trængte til Bistand. «Men har
Prinsessen et Bibliotek?» spurgte han samme Aften,
som han var bleven udnævnt, en af hendes Venner. -
Et Raad, kære Gautier, lød Svaret, bær Dem ad, som
om hun ikke havde noget!
Tydeligt nok har Gautier bedre end Sainte-Beuve
forstaaet at more hende, og Ingen har prist hende
i smukkere Vers end han. Med Renan kom hun altid
ypperligt ud af det, Alexander Dumas stod hende
nær. Taine tog hun hans Behandling af Napoleon I
yderst ilde op, men dog især det Ord, at Slægtens
Stammemoder, Fru Letizia, havde været «urenlig». Hun
brød med Taine derfor, men forsonede sig paany
med ham efter nogle Aars Forløb. Det var Flauberts
Stolthed at kende hende, og hun lod ham indføre sin
Halvbroder Louis Bouilhet hos sig og underholdt sig
tappert med denne, tiltrods for at den Usalige spiste
Hvidløg til Frokost. Endelig nærede hun et inderligt,
dybtfølt Venskab for Edmond de Goncourt, skønt enkelte
af hans Bøger som La fllle Elisa var hende med hendes
Skønheds-dyrkelse en Gru.
Aldrig kunde hun heller overvinde sin Harme over, at
hendes berømte Venner umiddelbart efter at have siddet
ved hendes Bord gik hen til en guldbeslaaet Kurtisane
som La Parwa (Grevinde Henkel-Donnersmark). Atter og
atter ivrede hun imod, at Mænd som Gautier, Goncourt
og Renan bar over med Kurtisanens Livsførelse og
Hjerteraahed for hendes Overdaadigheds Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
