- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
63

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ernest Renans Statue i Tréguier
63

xMinde. De har derfor maattet give deres Forbitrelse
over den Hyldest, der er vist ham, en anden
Adresse. Brunetiére, den nyklerikale Udgiver af Revue
des deux mondes, kaldte Oprejsningen af Statuen i
Tréguier for en blodig Forhaanelse af Alt, hvad der er
Bretagne helligt; i det Indre af College de France i
Paris havde Statuen været paa sin Plads. - Iøvrigt har
Løsenet været det at aftrykke alle de Steder af Renan,
hvor han udtaler Mistvivl til Folkevælde, for at gøre
det herskende republikanske Parti det umuligt at tage
ham til Indtægt. Atter og atter har det lydt: Han
ringeagtede Jer, og I behandler ham som en af Eders.

Hertil er at svare, at Republikanerne har været i
deres fuldeste Ret, naar de hævdede, at Renan var
deres Mand, ikke Modstandernes. Han kunde ikke gøre
Demokratiet en større Tjeneste end den at kritisere
det; men med Republikanerne havde han inderst inde i
Virkeligheden alene Samhu. Det var ikke Folkestyre,
men Middelmaadighedsstyre, som han væmmedes ved,
og det første kun, forsaavidt det faldt sammen med
det sidste.

Det er Opmærksomhed værd, at han, Aandsaristokraten,
i Bønnen til Athene fra en gammelgræsk Indskrift
optager hendes Tilnavn Demokratiet, tillægger hende
det og udraaber: «0, du, hvis Grundlære er den, at
alt Godt kommer fra Folket, og at overalt, hvor der
ikke er noget Folk til at nære og beaande Geniet,
dér er Ingenting, lær du os at uddrage Diamanten af
de urene Masser!» Han var aldrig Aristokrat i den
elendige, gammeldags Mening af Ordet. I ham blev den
lange Række af hans Forfædre, de simple Sømænd og
Fiskere fra Bretagne, sig bevidst. Deres Hæderlighed
blev til hans, som hans Hæder er deres. Han havde sin
Rod i Bretagnes Grund, selv om hans Aand har kastet
sine Frøkorn over hele den civiliserede Verden. At
kalde ham ufolkelig er som at sige om Blomsten,
at den ikke er træet. Hvad de Markiér og Hertuger
angaar, der i Forening med adskillige af Bretagnes
Gejstlige har nedlagt en fanatisk Indsigelse mod
Oprettelsen af Billedstøtten i Tréguier, da var den
Form af Aristokrati, de er Talsmænd for, netop det,
som var Renan den største Gru.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free