Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
65
gamle Ægypten i Romanform er Børneleg i Sammenligning
dermed. Overfor lidet forstaaende Kritikere som
Sainte-Beuve og overfor vrangvillige Oldforskere som
Frohner viste Flaubert, at han for hver Enkelthed
i sine Skildringer havde et Kildested eller en
Oldtidslevning eller Selvsyn af Egnen at beraabe sig
paa. Men naturligvis har det været uoverkommeligt
for ham ad Fantasiens Vej at genopføre Karthago
og genfremstille Krigsbegivenhederne i Nordafrika
for mere end 21 Aarhundreder siden nøjagtigt,
som de var. Hvad han har gjort paa rent ud
beundringsværdig Maade, det er at frembringe et
mægtigt Hele, hvor ikke et Træk erindrer om den
moderne Verden, og hvor alle Grupper af menneskeligt
Liv staar i Overensstemmelse med hverandre,
Religionen, Statskunsten, Krigsførelsen, Handelen,
Vindskibeligheden, Slaveholdet, Forholdet mellem
Mand og Kvinde og mellem Forældre og Børn. Overtroen
svarer til Uvidenheden, Grusomheden til Overtroen,
Rigmandshavesygen til Krigsførelsen ved Lejetropper,
Kræmmerstoltheden til Skinsygen overfor Statens
højeste Embedsmænd og nominelle Regenter. Overfor den
overdaadige og grusomme puniske Civilisation staar
de barbariske Lejetroppers Raahed og Tankeløshed;
overfor den puniske Kløgt staar deres Drifter og
Kræfter; overfor den af stjernetyd en de Præster
ordnede Overtro deres usikre og famlende.
Det meget i Værket, der former sig som
Stadbeskrivelse, Kulturbillede og afrikansk
Krigshistorie, er fremsat med en gennemført
Anskuelighed for alle Enkeltheders Vedkommende, som
formelig overvælder. Det fængsler, men trætter; der
er for meget deraf, som ikke har med Sindsbevægelser
at gøre. Som Flaubert selv har følt det, da han var
færdig, Fodstykket er blevet for stort og mægtigt
i Forhold til Figurerne. Men i disse Figurer har
Flaubert nedlagt sin vise Indsigt i menneskeligt
Sjæleliv. Han har forstaaet en Oldtidsbarbars
sammensatte Væsen. Hans Matho er et Mesterværk. Saa
voldsom Matho end er, hans Raahed er ædel i sin
Grund, og han er modtagelig for Indtryk, der sætter
hele hans Væsen i Svingning. Der er en dyb Sandhed
i Skildringen af, hvorledes den fra først af rent
aandige Forelskelse i Salambo griber ham og hvorledes
den besætter ham stedse mere, indtil ved Mødet i
Teltet hans Fingers blotte Berøring af hendes kølige
Hud bringer en Attraa til at betage ham, mod hvilken
der ingen Modstand gives. Og dog er Digteren i denne
Telt-Scene kysk. Hvor forsmædeligt uretfærdig var
ikke
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
