- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
70

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Guy de
Maupassant

udpenslet, at man mellem Linjerne spejder efter en
Strimmel Natur.

Maupassant elskede med Legeme og Sjæl; hans Elskede
gengældte hans Følelse saa fuldt hun formaaede;
sjæleligt gik hun helt op i ham. Ærlige og ligefremme
var de begge; helt udviklede Mennesker begge.

Hos Kierkegaard er straks dette lidet tiltalende,
at den modne Mand har forlovet sig med et Barn. Den,
der har kendt og omgaaedes Fru Regina Schlegel,
da hun var en udviklet Kvinde i Fyrrerne, kan
aflægge det Vidnesbyrd, at hun i ingen Henseende
havde passet for Kierkegaard. Hun var da smuk endnu
og havde det elskværdigste Væsen; men hun var ikke
blot lidet begavet - hvad her vil sige mindre - men
hun manglede Oprindelighed, Simpelhed og Ro. Hun var
et selskabeligt Menneske. Aldrig fik man Indtryk af
Dybder i hende.

Det stakkels Barn var blevet forvirret og forfjamsket
i den allerførste Ungdomstid ved Forholdet til en
Personlighed, hun aldeles ikke magtede, og om hvem hun
dog aldrig slap Erindringen helt. Han havde ikke givet
hende det ringeste af Værdi, kun en pinlig Bevidsthed
om, forklædt og forvansket at spille en Rolle i en
stor Del gaadefulde og geniale Bøger og om mod sin
Vilje og Hensigt at indtage en Plads i den danske
Literaturhistorie, som hun ikke havde gjort noget
som helst for at udfylde.

I disse stakkels Breve, der nu er blevne Almenejendom,
har hun set en dyrebar Skat; dem har hun opbevaret
til Udgivelse efter hendes Død. Ifald hun havde
brændt dem, vilde man have troet, at værdifulde
Erfaringskilder var gaaede tabt. Naar Mau-passants
Kærlighedsbreve bliver brændte, vil den franske
Læseverden være uvidende om, hvilke Værdier der her
er tilintet-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free