Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elemir Bourges
101
for sit literære Ideal. Han har til den Dag
idag næsten kun udgivet to Bøger Ragnarok (Le
Crépascale des dieax) 1884 og Faglene flyver bort
og Blomsterne falder 1893; men det er to mærkelige
Bøger, undfangede og udførte med en overordenlig
Stramning af Indbildningskraften og med en ikke
mindre overordenlig Kærlighed til Sprogtonens Fylde
og Velklang. De svarer paa Fransk nogenlunde til
hvad Marie Grabbe og Niels Lyhne betyder paa Dansk,
rigtignok med den Forringelse af Betydningen, at en
Flaubert i Frankrig er gaaet forud.
I Ragnarok har Bourges taget sit Motiv fra Hertug
Karl af Brunsvigs Livsførelse, kun at han har flyttet
den Omvæltning, der i 1830 tvang denne til Flugt,
frem til 1866 under Krigen mellem Østerrig og Prøjsen
og iøvrigt har skaltet aldeles frit med Personer og
Begivenheder. Men de væsenlige Træk i Diamanthertugens
forrykte og raa Personlighed er lagte til Grund,
og paa denne Grund er med sikkert Blik og fast Haand
en Fantasiverden opført, der holder Læseren fangen,
en Verden af overdaadig Pragt og Vanslægtedes
Forbrydelser, af Latterligheder og Rædsler. Med
Mesterhaand er Hovedskikkelserne plantede paa deres
Ben, saa de slipper En ikke; Hertugen, der er Typen
paa en Smaastatstyran og dog aldeles ejendommelig i
hele det Sæt af Lyster og Galskaber, hvori han lever;
hans Børn Christiane og Hans Ulrik med den uskyldige
og naturstridige Søskende-Elskov, der opstaar dem
imellem; Sønnen Otto, Junker-Vilddyret, der er tegnet
med en velgørende Kraft, helt igennem naturtro. Ikke
mindre naturtro er Sangerinden Giulia Belcredi med
sit Mona Lisa-Aasyn, der lader sig købe af Hertugen
og erobre af Otto, saa overnaturlig hun end synes i
sin Begærlighed og forbryderiske Hensynsløshed. Og
sikkert truffet er den italienske Eventyrer, der
forfremmes til Hertugens Kammertjener og Yndling;
hans Slyngelagtighed er national og personlig.
Men Bogens Hovedværd beror paa den Styrke, hvormed
alle Enkeltheder i den er sammenstemte, og denne
Styrke stammer fra Bourges’s digteriske Sindelag,
der romantisk svælger i den Overdaadighed, han i sit
private Liv har forsmaaet. Hans mørke Livssyn fører
ham til Dvælen ved Raahed, Brøde og umaadelig Last,
som disse tager sig ud mod et Sceneri af den yppigste
Pragt. Med nænsom Haand tegner han de finere Væsner,
som i slige Omgivelser gaar til Grunde.
Alt i Alt er der lidet eller intet at indvende
mod en Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
