Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elemir Bourges
103
som uærlig Formynder tilranet sig det meste af den
unge Prinsesses Formue og vil ved Giftermaalet undgaa
at kræves til Regnskab.) Floris vakler længe; thi da
han som fransk Soldat undslap af tysk Fangenskab paa
Øen Rugen, har han set et Glimt af en ung Kvinde,
i hvem han er bleven grænseløst forelsket.
Han indvilliger imidlertid modstræbende, og i
Dalmatien, hvor hans Moder opholder sig, optages han
i den russiske Kejserfamilie. Ved et vidunderligt
Sammentræf viser det sig paa hans Bryllupsdag, at den
ham bestemte Brud netop er den selvsamme henrivende
unge Kvinde, der paa Rugen ved første Blik vandt ham
helt.
Som Bogens Indledning gav Bourges en Anledning
til Beskrivelse af Bombardementets og et krigersk
Sammenstøds Rædsler, saaledes giver Brylluppet i
Dalmatien Anledning til Beskrivelser af landskabelig
Skønhed, sydlandsk Folkeliv og fyrstelig Pragt.
Alt er sammenstablet for at vise Floris paa Lykkens
Højde; han har pludseligt opnaaet de højeste
Goder, som alle fattige, lidet ansete, ærgerrige og
lykkesyge Mænd drømmer om. Han staar da som Lykkens
ubetingede Yndling. - Iler begynder Bogen, hvis
Formaal er at vise den jordiske Lykkes Umulighed,
alle jordiske Bestræbelsers og Formaals Intethed og
Menneskemæng-dens lumpne Havesyge - for tilsidst at
give Gud alene Æren.
. Bogen drejer sig om sin Akse, da Floris efter
at have vundet Isabella, dette Vidunder af Ynde og
Blidhed, føler sin Lykke tom og bliver greben af en
næsten forbryderisk Lidenskab for sin Hustrus yngre
Søster Josine, vist Bogens rigeste Kvindeskikkelse,
barnlig og skelmsk, overmodig og kæk, vittig,
opfindsom og indtagende. Af denne Lidenskab følger
Ulykke paa Ulykke, Isabellas Kval og Død, Floris’
skinsyge Holdning overfor Halvbroderen Giano og dennes
Drab, Dødsfald paa Dødsfald som i Niels Lyhne, indtil
i Bogens sidste Del med Mottoet Alt er Intet den gamle
Lære om Forgængelighed og Forfængelighed uddrages
af Begivenhederne under skarpsindige Samtaler, der
.udmunder i en Anraabelse af Verdensaltets uendelige
Aand.
Der er neppe noget nyt og heller ikke noget slaaende
sandt i den principielle Forbandelse af Livet og
Fornegtelse af Lykken, som vi alle glemmer, hver Gang
vi aander frit og glæder os ved et Solglimt eller
en Gunst af Skæbnen; men det principielle Sortsyn,
som ligger bag Bogen, har ikke stort at gøre med dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
