Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Paul
Claudel
med Afgrunde og Rædsler. Han synes en mindre fri Aand
end Maeterlinck; et og andet i hans Draraer tyder
paa, at han inderst inde er religiøs i en noget ældre
Mening af dette Ord end det har, hvis det anvendes paa
den belgiske Digter. Men omfattende er hans Aand, og
hans Følelse, baade hvor den fremtræder i evropæisk
og i asiatisk Form, stærk som Buddhaismens og som
Oldkristendommens, stor i sin Stil.
Naar han slet ikke er trængt igennem, kan det kun bero
paa Besynderligheder og Yppigheder i hans Form. Han
er overstrømmende ordrig, og Intet støder med Rette
mere tilbage. De nulevende Slægtleds Tid er knap,
som ingen tidligeres var, og Nutidens Mennesker
er forvænte af store Sprogkunstnere, der har skyet
ethvert overflødigt Ord. Vi elsker den, som byder os
meget i faa Ord; giver os meget at tænke over uden
at tvære sine Tanker ud; sætter vort Følelsesliv i
Svingning uden at messe eller præke, uden Singsang
og Enstonighed.
Men Claudel har en Stil, som messer. Han har dannet
sig sit eget Sprog, en Prosa, der paa næsten opirrende
Maade er skrevet helt anderledes end Prosa ellers
skrives, for at fremhæve Rytmerne i den. Han begynder
en ny Linje overalt, hvor der begynder en ny Rytme,
og fremhæver endog midt i Sætningen denne nye Linje
ved et stort Bogstav. Han skriver:
Jeg vil vente her til min Broder Kommer tilbage.
Saaledes anvender Stefan George og hans Skole i
Tyskland altid smaa Bogstaver, endog efter Punktum,
men begynder hver Linje med stort Bogstav, har
desuden afskaffet Komma og Semikolon. Claudel vil
forny Skrivemaaden som de.
Sproget er tilmed altid løftet, altid rede til at
slaa over i Oh-Stilen; hau har ikke Gnist af Komik.
Ligefuldt er han en forbavsende Digter, dybtgaaende,
højtflyvende, stærktgribende som de store.
Det Drama, eller rettere den Scenerække, som
aabner Samlingen, Guldhoved, indeholder Slakker,
men Guld. Det foregaar i en fantastisk Verden, men
er ikke derfor mindre virksomt. Hvad det handler om,
er Mandsstorhedens elektriserende og smittende Evne,
et Tema, som ogsaa Verhaeren gerne behandler. I en
opløst Stat, som ved et fjendtligt Indfald er bragt
til Undergangens Rand, rejser sig en Feltherrenatur,
et Kongsæmne, der først driver den slagne, slappe
Hær til Sejr over Fjenden, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>