Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Paul
Claudel
fire Skikkelser er gennemforskede i deres sammensatte
og vekslende Sjæleliv med ualmindelig Kraft. Dette
Stykke kunde spilles og byder glimrende Roller for
to Skuespillerinder.
Uspilleligt og taaget, men betydeligt ved sin
Ejendommelighed er derimod det Mysterie, der fører
Titlen Hvilen paa den syvende Dag. Det foregaar
i Kina og er saaledes skrevet og gennemført i
østerlandsk Aand og paa Grundlag af Sjælelivsstudier
fra det yderste Østen, at det staar som et Særsyn i
evropæisk Literatur. Var det blot ikke saa ordrigt,
vilde det være udsøgt Kunst; nu læser man det med
Overspringelser.
For Kejserens Trone ligger alle paa deres Ansigt. Han
har trukket sig tilbage i Ensomhed langt fra sin
Hovedstad for at ofre paa et indviet Sted. Hans
Embedsmænd meddeler ham, at skønt forskaanet for
Hungersnød og Pest er Riget ulykkeligt. Hverken Ofre
af Vin eller Ris eller Bønner stiller nemlig mere
de Døde tilfreds; de flakker ved Nattetid om paa
Markerne, vrimler som Rotter i Husene, indjager alle
Rigets Beboere Angst. En Aandemaner besværger en stor
afdød Kejsers Aand, der i gaadefulde Udtryk besvarer
de Ængstedes Spørgsmaal. Da beslutter den levende
Kejser selv at udspørge de Døde om deres Kæremaal. Han
springer i en Afgrund og synker til de Dødes Rige.
Ene dernede, hyllet i Mørke, veksler han stemningsrige
Ord med sin afdøde Moders Aand, med en Dæmon, med
Rigets Engel og erfarer hvori de Levendes Brøde
bestaar; en Hviledag skal indføres til Lise for dem,
som arbejder.
I sidste Akt vender han ældet, med af Mørket udslukte
Øjne, tilbage til det Rige, han ved sin Selvopofrelse
har frelst. -
Det sindrige, sindbilledlige Drama Byen har i det
Enkelte store Skønheder, vil omtrent paa Verhaerens
Vis stille Menneskelighed og moderne Byliv i
Modsætning til hinanden, har Tilløb til noget højst
Betydeligt i Skildringen af to Hovedfigurer, den
typiske Kvindeskikkelse, Lala, og den Mand, der er
ment som et digterisk Geni, Gæuvre; men som Helhed
er dette Drama for taaget.
Et stort og dybt Værk i sin Simpelhed og sin
om Legenden mindende enfoldige Kraft er derimod
Slutningsdramaet Den unge Pige Violaine. Det bringer
En til at tænke paa Puvis de Cha-vannes, undertiden
paa Millet. Der er her ikke ringere Storhed end i
disse Mesteres Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
