- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
134

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134
Geniet

til at betragte Verden med hans Øjne og føle
som han, saa beror det paa den overstrømmende
Livsfylde og Livsfriskhed i ham. Han skaber Glæde
- det er overhovedet det sikreste Kendetegn paa
Overlegenhed. Han forkynder den oprørske Lære, at
Nydelsen er det sikreste Middel til Erkendelse, som
Naturen byder os. Hans Liv gaar hen i en Kraftrus. Han
ser for sig Vejen til Sejr, Kunsten, der er saa lang,
Livet, der er saa kort. I hver Time, hvert Øjeblik
gælder det da om at arbejde, at kæmpe, at befæste
sig mod Tilintetgørelse, Forringelse, Overvældelse,
Smitte, stadigt med Øjet fæstet paa Maalet. Sejren
er ham saa nødvendig som Aandedrættet. Hans Væsens
Form er Ærgerrighed. Aldrig taber han af Syne, at
det gælder om Bedrift og Erobring, om at forvandle
Drømme til Virkelighed, betvinge Skæbner, løse Gaader,
plukke Lavrbær. Men selve hans Væsen er en ubegrænset
Livs-Attraa, som var hvert Øjeblik for ham det sidste,
og som stod han i Begreb med at sige al Tilværelsens
Glæde og Kval Farvel mod sin Vilje. Han er den, der
er ude af Stand til at give Afkald, kommer derfor
undertiden mod sin Vilje til at synes grusom.

Hans Sanseliv er tusindfold rigere, stærkere, finere
end andres. Han fornemmer Stemmerne i Verdens-Altet
om sig, endog Vindens Røst, og omsætter den i et
musikalsk Motiv; han lever og svælger i Farveglæde,
opfanger enhver Afskygning af Farve, føler
selve Farven som Naturjubel. Men til den Vælde,
hvormed Omverdenen gennem Sanserne overstrømmer
hans Aand, svarer dennes selvegne Kraft. Den har
Evnen til at se Syner, uventede, bestemte, klare
og henrivende. Hans Aand er myte-dannende, som de
oprindelige Menneskeslægters var, og de Myter, han
danner, og hvorpaa han giver Prøver, er rige paa
Fantasi, dybsindige og smukke. En af de smukkeste
er den om Vinden, der førte Svalernes Flugt, og som
af sit Forhold til Fuglene fik Navnet Ornitio, blev
indfangen og befriede sig.

Den Hurtighed, hvormed hans Følemaade slaar om, den
Forskellighed, hans Tænkemaade kan opvise, gør hans
Væsen ubegribeligt for de mange. Men de ypperste
Kvinder føler sig overfor ham beredte som en smuk
Bue, der længes efter at blive spændt af den Stærkes
Haand. Den, der elsker ham, vil tjene ham helt, og jo
større og sjældnere hun er, des mere ubetinget. Hun
er hans «som en Ring paa hans Finger, som et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free