Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Journalistisk
Portrætkunst
hed. Man kunde paa Forhaand indbilde sig,
at Frihedskærlig-heden var langt stærkere end
Underdanighedsaanden. Thi Fordelen ved at være
fri er øjensynlig, men Glæden ved at indtage en
Underordnets Holdning synes ringe. Ikke desmindre
er Friheds-kærligheden i de allerfleste Tilfælde
saare svag, og den første Brug, Mennesker gør
af deres Frihed, er i Reglen kun den som fri
at undertrykke Andre. Millioner af Mennesker,
der ikke savner eller attraar Frihed, er derimod
gennemtrængte af Underdanig-hedsaand, og selv hos
Mænd, der har elsket Friheden heftigt, kan Lysten
til at tjene overvinde den. Napoleons gamle Garde,
der med Begejstring gik i Døden for ham, bestod
af lutter forhenværende Revolutionsmænd. Den mest
frihedselskende unge Pige ses undertiden som forelsket
helt at gaa op i Underkastelse under den Mand, hun
elsker. Den tyske Skoledreng længes efter den Dag,
da han skal slippe ud af Skoletvangen. Neppe er han
bleven Student og Korpsmedlem, før han frivilligt
paalægger sig en saadan Tvang, at han end ikke tør
tømme sit Ølglas uden paa Kommando. Kort sagt, det
er for Menneskehedens Flertal en sand Vellyst at
underkaste sig.
Man sporer det bl. A. i nordisk Journalistik. Det
hindrer den i at være lutter Øjne og Øren. Naar den
ikke er vittig og spotsk, saa er den ufravigeligt
beundrende og følsom. Der er de Journalister, som
ikke kan sige: fire hundrede tusinde Kroner, uden at
Stemmen skælver af Sindsbevægelse og Ærefrygt. Der er
andre, hvem det blotte Syn af en Prins, en Minister,
en Bankdirektør eller en Professor begejstrer
saaledes, at deres Pen slaar Klatter, naar de skal
til at skildre ham. De kan ikke derfor. Det kan være,
at Journalisten, naar han taler om den Paagældende,
udtrykker sig humoristisk nok og at der da er al mulig
Maade med Respekten, men naar han tager om sin Pen,
saa tager i samme Øjeblik Underdanighedsaanden om hans
Haand, og han skriver som med paaholden Pen imod sin
Vilje en Grad eller flere Grader mere begejstret, end
han paa nogen Maade føler. Og denne Begejstring virker
som en let Rus, den udelukker den Ædruelighed, som
er uundværlig til Tilvejebringelsen af et træffende
ligt Portræt. De Portræter i dansk Journalistik, der
ikke er Vrængbilleder, udkastede af Partihadet, har
da ufravigelig dette skrækkelige Smil, som Følsomheden
meddeler og Snobberiet udtværer over det hele Ansigt,
paa Bank-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
