Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Varigt Ry
er mere naturlig. Med brændende Bitterhed beklager
han sig over, at skønt han har skrevet gode kritiske
Værker i en lang Række Aar, er det aldrig lykkedes
ham at gøre sit Navn bekendt, og hans Tobindsværk
har i Grunden kun det Øjemed at vise, hvor blindt og
uretfærdigt det Ry fordeles, som det ikke desto mindre
er hans dybeste, stadigt skuffede Begær at vinde.
Hos Stapfer er Attraaen efter Ry, som han ærligt
tilstaar, et Udslag af Trangen til at vare, til at
overleve sig selv i Værker (som Andre har Glæde af
at overleve sig i deres Børn), denne Trang, der faar
sit umiddelbare Udtryk i Troen paa personlig Vedvaren
efter Døden, men som ogsaa i andre Former udgør en
af det civiliserede Menneskes højere Drifter.
Det er jo ikke blot Tanken paa det personlige
Ophør, som fylder de fleste Mennesker med Sorg og
Gru. Tanken, at det Land, de tilhører, maaske efter
deres Død vil miste sin Selvstændighed, at det Sprog,
de taler, vil fortrænges, er dem utaalelig. Ja,
for de mere Udviklede er endog det, at paa den
Klode, de beboer, engang i en sen Fremtid Livet vil
bortisne, en afskyelig Tanke, fordi den tilintetgør
alle menneskelige Drømme om stigende Fremskridt; at
det ypperste Udbytte af Jordens Civilisation lod sig
redde over paa en anden Klode, maa jo nemlig betegnes
som saare usandsynligt, siden Jordbeboerne selv ikke
har faaet nogen anden Klodes Civilisation i Arv.
Den, der som den nysomtalte brave Franskmand kun
attraar Varighed for sit Navn og sit Livsværk, har
ogsaa med større Evner end Hr. Stapfers liden Udsigt
til at naa sit Maal.
For den, der ser tilbage over Tiderne, er det
paafaldende, hvor meget af den ypperste Literatur
der er sporløst forsvundet, og især paa hvilken
Tilfældighed det har beroet, at det, vi endnu har,
er blevet bevaret.
Ved den græsk-romerske Literatur er det navnlig
lærerigt. Da Ptolemæos’ Bibliotek i Alexandria
brændte ved Cæsars Indtagelse af Staden Aar 47 før vor
Tidsregning, indeholdt det 700;000 Bogruller. For at
holde Kleopatra skadesløs skænkede Antonius hende
200,000 Bogruller, som kun fandtes i et eneste
Eksemplar og var Pergamonbibliotekets kostbareste
Skat. Denne sjældne Samling gik til Grunde ved
den kristne Biskop Teofilus’s Fanatisme. Da
de Kristne under Kejser Teodosius ødelagde det
skønne Serapis-Tempel, blev ogsaa Bogsamlingen
tilintetgjort. Orosius, den hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
